MHI Vestas vinder største ordre på havvindmøller nogensinde
MHI Vestas har fået en bestilling på 100 vindmøller, som er selskabets største ordre til dato. (Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Vindmølleselskabet MHI Vestas har vundet sin største ordre nogensinde.

Aftalen er på 100 vindmøller på samlet 950 megawatt (MW) til et projekt ud for Skotlands kyst. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Kontrakten kommer, i forlængelse af at MHI Vestas i august fik en betinget aftale på projektet, der ligger 22 kilometer fra kysten og er døbt Moray East.

- Vi er tilfredse med, at Moray East har fået finansieringen på plads, og med kontrakten på plads kan vi nu sætte turbo på forberedelsen af vores største projekt til dato, siger Philippe Kavafyan, der er direktør for MHI Vestas, i en pressemeddelelse.

Den hidtidige største ordre for MHI Vestas var til vindmølleparken Triton Knoll ud for Storbritannien.

Vindmøllerne til den skotske park skal efter planen installeres i løbet af 2022.

I sidste uge fik MHI Vestas også en stor aftale, da selskabet med en betinget aftale ser ud til at kunne slå hul på det amerikanske marked for havvind, der modsat Europa først er ved at starte nu.

Den aftale mangler dog at falde endeligt på plads.

MHI Vestas er ejet af Vestas og japanske Mitsubishi Heavy Industries og arbejder udelukkende med vindmøller på havet. Vestas har sit fokus på vindmøller på landjorden.

MHI Vestas blev stiftet i 2014, men de første år har været præget af underskud, og selskabet har endnu til gode at tjene penge set over et helt år.

Direktør Philippe Kavafyan varslede dog for nylig, at der er lagt op til overskud i år.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Regeringen spår stigende boligpriser - men er i tvivl om København

Mode-boss: "I mine 45 år i modebranchen har der aldrig været så mange ulykker på så kort tid"

Google investerer 1 mia dollar i nye kontorer i New York - vil fordoble antallet af ansatte til 14.000

"Vi har sørget for, at danskerne hvert år kan beholde næsten 21 mia kr flere af deres egne penge"

Briternes kreditværdighed falder med et hårdt brexit

Steen Bocian: Juleoptimisme fra regeringens økonomer

Bagmandspolitiet kræver rekordhård straf til Hesalight-stifter

Hitachi køber forretningsben af svensk-schweizisk industrikæmpe i stor milliardhandel

Tysk fagforbund kalder til strejke for Amazon-ansatte: Vil have mere i løn