Microsoft overhaler Apple og er igen verdens mest værdifulde selskab
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Det amerikanske softwareselskab Microsoft sluttede tirsdagens aktiehandel af med igen at være verdens mest værdifulde børsnoterede selskab.

828,1 mia. dollar er virksomheden værd, efter aktien steg med 0,6 pct. tirsdag.

Dermed blev Apple detroniseret, da selskabets aktie faldt med 0,2 pct. og sluttede med en markedsværdi på 826,8 mia. dollar - altså 1,3 mia. dollar mindre end Microsofts værdi.

Allerede mandag var der tilløb til et tronskifte, da Apples aktie på et tidspunkt faldt med 1,2 pct., og Microsofts markedsværdi derfor gik forbi Apples, men da det alligevel endte med et plus for æblekoncernens aktie, måtte Microsoft vente en dag mere, inden aktien kunne træde op øverst på skamlen.

Forskydningen i toppen afspejler, at Apples aktie er faldet markant mere end Microsofts under markedsuroen i oktober og november. Siden sin højeste notering nogensinde i 232,07 dollar i starten af oktober er kursen på Apples aktie faldet med næsten 25 pct.

I den samme periode er Microsofts aktie, som nåede sin top to dage tidligere, faldet med cirka 7 pct.

Apple var tidligere på året det første selskab i verden til at passerer 1000 mia. dollar, 1 billion dollar, i markedsværdi. Siden hen nåede Amazon også kortvarigt over det niveau, men begge er faldet tilbage siden toppen på aktiemarkedet i september. Investorerne er særligt skuffede over salgsprognoserne begge steder, og samtidig har Apple tilsyneladende ikke stor succes med sine tre nyeste iphone-modeller, som blev lanceret for cirka en måned siden.

Microsoft er i perioden gået markant mindre tilbage end de to andre giganter. At Microsoft har klaret sig bedre forklares med selskabets eksponering mod erhvervslivet snarere end forbrugerne, da amerikanske politikere rasler med sablen omkring regulering for at beskytte kundernes rettigheder og data.

Investorerne vædder derimod på, at Microsofts satsninger på cloud-forretning og på software stadig vil være efterspurgte i virksomhederne. Microsofts indtægter på området, hvor Office 365 og Azure er de store produkter, voksede i seneste regnskabsår med 56 pct. til 23 mia. dollar.

Microsofts aktie er gennem 2018 steget med godt 25 pct. Apples aktie er i samme periode blot gået frem med 3,0 pct.

Amazon er USA's tredjemest værdifulde selskab i 773,3 mia. dollar. Aktien er steget med godt 35 pct. i 2018, selv om den siden starten af oktober er faldet med 21 pct.

/ritzau/FINANS

NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Ny oplysning presser Bech-Bruun i udbyttesag: Rådgav mistænkt bank og arbejdede samtidig for Skatteministeriet

"Vi har meget svært ved at se, at vi kunne have gjort andet"

Enmandshær bag kursstigning på 97 pct. i ejendomsselskab

May fremlægger plan B for brexit: Fastholder plan A og kræver indrømmelser fra EU

Ny global undersøgelse: Næsten hver tredje topchef spår minusvækst i 2019

Danfoss køber amerikansk teknologivirksomhed

Nordea: Bagmandspolitiet vil have hvidvasksag i retten - citat

Kinas vækst i laveste gear siden 1990

Saxo Bank: Frygten lurer i markedet - men olieprisen skal højere op