Havvind: New York lancerer udbudsrunde på 800 megawatt
Foto: Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Den amerikanske stat New York har lanceret sin første udbudsrunde for havvind, og dermed følger den i fodsporet på flere andre stater på den amerikanske østkyst, som blandt andet har modtaget bud fra den danske energikoncern Ørsted.

New York udbyder i denne gang retten til at opføre havvindprojekter med en kapacitet på i alt 800 megawatt, fremgår det af en pressemeddelelse.

Staten vil til gengæld tilbyde udviklerne en 25-årig kontrakt for projekter med en kapacitet på mellem 200 og 800 megawatt, og myndighederne har også mulighed for at tildele yderligere kapacitet, hvis der kommer det rette tilbud.

Udviklerne er forpligtet til at byde ind med et bud på omkring mindst 400 megawatt, og buddene skal sendes til myndighederne i New York senest i februar næste år.

New York har også et krav om, at udviklerne af havvind skal forpligte sig til nogle krav for både løn og arbejdsforhold, og det skal ifølge pressemeddelelsen sikre, at projekterne kan skabe job af høj kvalitet i staten.

I foråret 2019 vil vinderne af udbudsrunden blive annonceret, og den tidshorisont vil gøre det muligt for udviklerne at få del i den amerikanske ITC-tilskudsordning, der ellers udfases helt ved udgangen af 2019.

Ørsted har flere gange udråbt det amerikanske marked til at være en attraktiv vækstmulighed, og i løbet af det seneste år har selskabet deltaget i flere udbudsrunder for havvind i USA.

Indtil videre er det ikke lykkedes for den danske energikoncern for alvor at slå igennem på den anden side af Atlanten, men torsdag i denne uge fik Ørsted godkendt opkøbet af den amerikanske rival Deepwater Wind.

Begge selskaber bød i september ind på en ny udbudsrunde i staten Connecticut, og Ørsted fortalte i sidste uge til Ritzau Finans, at der er stor sandsynlighed for, at koncernen byder ind i en runde i New Jersey.

Dengang mente selskabets administrerende direktør, Henrik Poulsen, at det endnu var for tidligt at give et klart svar på, hvorvidt den danske koncern ville byde ind i New York også. Han har dog tidligere fortalt, at Ørsted også er meget interesseret i, hvad der sker i New York.

/ritzau/FINANS

________________________________________________________________________________________________________



________________________________________________________________________________________________________

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Bruun Rasmussen går efter struben på Lauritz.com

USA: Blodet er begyndt at flyde på Wall Street

Pandora og Vestas er de rene gyseraktier på regnskabsdagen

Privat luksus-ø i Sydhavnen til halv millard trodser bolig-afmatning: "Der er ikke noget sammenligneligt i Danmark"

Analyse: Er Kramers gyldne håndtryk selvbetjening?

Hovedaktionær i Nykredit: Dømmekraften i Nykredit har svigtet

Handelskrig overskygger alt i rædselsfuldt aktieår

Bitcoin farligt tæt på kurs 5000

Hvidvasksagen: Politikere forvirret i strid om fortrolighedsklausul