Rejseguide- og appen Tripadvisor stiger mest af alle selskaber i S&P 500 efter et regnskab for tredje kvartal, som viste en bedre end ventet indtjening. Samtidig spår selskabet "sund vækst" i driftsindtjeningen i 2019.
Aktien stiger torsdag med 15,4 pct.
Tripadvisor kom gennem sit tredje kvartal med et justeret overskud per aktie på 72 cent, mens omsætningen landede på 458 mio. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News regnet med en indtjening per aktie på 48 cent og en omsætning på 469 mio. dollar.
Det justerede nettoresultat blev i perioden på 101 mio. dollar mod ventede 65 mio. dollar, mens driftsresultatet, målt på EBITDA, landede på 146 mio. dollar. Her havde Wall Street ventet 116 mio. dollar.
Hos finanshuset Needham kalder analytiker Laura Martin rejseguidens forventninger for "stærke", drevet af en forbedring i indtjeningen i hotelsegmentet, men samtidig advarer hun om, at konkurrenten Boooking i år bruger 5 mia. dollar på markedsføring mod Tripadvisors 1,6 mia. dollar, hvilket gør det svært for Tripadvisor at konkurrere på hotelområdet.
/ritzau/FINANS

Bliv kunde på borsen.dk/blivkunde
Tripadvisor får 5 ud af 5 for kvartalsregnskabet
NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.
Abonnér:
![]() |
![]() |
![]() |