MT Højgaard står til at tabe 550 mio:
MT Højgaards nye topchef Anders Heinde Jensen får nok at se til i kriseramte MT Højgaard.
Foto: Erik Efner/Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Den voldsomt problemramte byggekoncern MT Højgaard nedskriver yderligere 150 mio. kr. på forventningerne for 2018, og regner nu med, at komme ud med et underskud på 550 mio. kr.

Den nytiltrådte adm. koncerndirektør Anders Heine Jensen indleder sin gennemgang af kvartalsrapporten med ordene:

 "Denne kvartalsrapport viser tydeligt, at koncernen er udfordret."  

Problemerne har tårnet sig op i selskabet, der for nylig måtte tage en hensættelse på 400 mio. kr. på grund af en voldgiftskendelse om materialesvigt.

Tidligere var konkrete byggeprojekter årsagen til, at de økonomiske nøgletal gik fra problematiske til katastrofale. Så katastrofale, at ejerselskaberne måtte komme med kapitaltilsagn på op til 650 mio. kr.

Den tidligere topfigur Torben Biilmann blev fyret tidligere på året, og den nye Anders Heine Jensen er lige tiltrådt. 

Generelt problem i MT Højgaard

Han er ikke bleg for at pege på et generelt kulturproblem i MT Højgaard. 

 "Vi må imidlertid også kigge indad og konstatere, at vi især i moderselskabet MT Højgaard mangler den nødvendige "sense of urgency". Vi har således måtte foretage endnu en nedjustering af forventningerne til indtjeningen for 2018, hvor en yderligere nedskrivning på et større anlægsprojekt har været en medvirkende årsag," skriver Anders Heine Jensen i kvartalsmeddelelsen.

Han skal nu i gang med en større oprydning, hvor der skal ses nærmere på risikostyringen i selskabet, der har ført til tab på projekter.

"Nedskrivninger på projekter i MT Højgaard er og bliver den vigtigste årsag til koncernens finansielle situation. Det er et område, vi skal have styr på! Det kræver en ny og anderledes måde at tænke risikostyring i hverdagen, både ved identificering af mulige og betydelige risici og ved resolut handling, hvis der alligevel opstår problemer med projekterne."  

"Dette er ikke et quick-fix, men en ny måde at arbejde på. Det handler om nøgternt at vurdere projekternes risici." skriver Anders Heine Jensen.


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Lars Larsen er sygemeldt på ubestemt tid

Seks ud at ti boligejere aner ikke, hvad der sker med deres skat: "Det risikerer at smitte af på markedet"

Fire partier forhandler, de vil alle øge danskernes skat med milliarder - og her er det, de allerede er enige om

Fra kopimaskinesælger på Vestegnen til direktør i verdenskendt fodboldklub: "Jeg havde absolut ikke regnet med, at jeg skulle sidde her"

Jan Magnussen: "Hybrid? Vi har et batteri, men det bruger vi til at starte V8'eren med"

Chokeret OW Bunker-direktør satsede alt - og tabte

Morten Østergaard sætter partifælle på plads - og udpeger økonomi som den store knast i forhandlinger

Chopards marketingstrategi: Filmstjerner er diamanters bedste ven

Besøg et prisvindende drømmeslot i de schweiziske alper