Bakken-chef efter brand: Heldigvis er der kun materiel skade
Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Den historiske forlystelsespark Bakken nord for København genåbner efter brand.

Det oplyser direktør Nils-Erik Winther, som fortæller, at der som normalt åbnes klokken 11.

- Der vil være et mindre område omkring branden, som vil være spærret af, men resten er heldigvis uskadt, fortæller han.

Den voldsomme brand brød ud onsdag aften, hvilket fik både politi og brandvæsen til at rykke talstærkt ud. Kort før midnat oplyste Beredskab Øst, at der var 45 brandmænd og 15 køretøjer indsat i forbindelse med branden.

Branden betød, at samtlige gæster i parken måtte evakueres fra Bakken.

- Det er jo trist, når noget brænder ned, men omvendt er jeg jo glad for, at der heldigvis kun skete materiel skade, lyder det fra Nils-Erik Winther.

Han har kun ros til overs for både personalet og gæsterne.

- Personalet gelejdede gæsterne ud af restauranten, og Bakken blev evakueret. Det var meget imponerende at se, at folk var så fattede, og alle respekterede afspærringerne, siger han.

Politiet modtog anmeldelsen om branden klokken 20.34.

Brandvæsenet skal nu undersøge, hvordan branden opstod. Den slags undersøgelser kan tage flere dage.

Bakken er verdens ældste forlystelsespark. Dens historie går helt tilbage til 1583.

Som noget nyt har Bakken i år åbent hver dag i efterårsferien indtil klokken 21.00. Gæsterne er dermed blevet evakueret, ganske kort tid inden parken skulle lukke onsdag aften.

Bakken er den næstmest populære attraktion på Sjælland - kun overgået af Tivoli.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Exit poll: K sikrer mandat - Katastrofevalg til DF

Le Pen slår Macron, grøn bølge i Tyskland og glade spanske socialister: Her er dit europæiske overblik efter første måling

Liveblog: S og V står begge til fremgang i målinger, Folkebevægelsen mod EU ser ud til at ryge helt ud

Medie: Momssvindel for 1,2 mia kr kørte igennem Danske Bank

Kåre Schultz' Teva betaler over halv mia for at lukke misbrugssag i Oklahoma

Måling: Tyske regeringspartier får klø ved EU-valg

Hvem sikrer flertal? Stormer EU-skeptikerne frem? Disse fem EU-dramaer skal du følge i aften

Grundfos' topchef i klimaopråb: "Ambitionsniveauet kan simpelthen ikke blive for højt"

CMP Nedrivning kæmper for at undgå konkurs efter millionbøde i konkurrencesag