Hvidvaskjæger vil have Nordea undersøgt for hvidvask i milliardklassen
William Browder var tidligere på året i Danmark for at tale for Folketinget om hvidvask.
Foto: Arkivfoto: Steven Achiam
Den amerikanske forretningsmand og hvidvaskjæger William Browder fra kapitalfonden Hermitage Capital Mangagement, der har efterforsket den såkaldte Magnitsky-sag og indgivet anmeldelser imod Danske Bank i både Estland og Danmark, er nu ude med riven efter Nordea.

I en 28 sider lang rapport sendt til de svenske og norske myndigheder for økonomisk kriminalitet, mener Hermitage Capital Management at have identificeret mistænkelige overførsler for 175 mio. dollar – svarende til 1,1 mia. kr. – til 365 forskellige konti i Nordeas svenske, danske, finske og norske afdelinger.

Børsen er i besiddelse af rapporten.

Den mulige hvidvask skal være orkestreret af et kriminelt netværk. Gruppen skal have sendt pengene til de 365 Nordea-konti som et led i hvidvask for i alt 230 mio. dollar – svarende til 1,5 mia. kr. – fra en række fiktive selskaber med konti hos dels Danske Banks estiske filial og dels den litauiske Ukio Bank.

De 230 mio. dollar blev angiveligt stjålet fra den russiske stat og ført ud af landet i det, der er kendt som Magtnisky-sagen.

I rapporten opfordrer William Browder myndighederne i Norge og Sverige til at starte en nærmere undersøgelse af, hvorvidt hvidvaskreglerne er blevet overtrådt i de konkrete tilfælde, som man mener at have fundet frem til.

Nordea: Vi er bekendt med sagen

Nordea fortæller i et skriftligt svar til Børsen, at de er bekendt med sagen

"I Nordea arbejder vi tæt sammen med de relevante myndigheder i de lande, hvor vi driver virksomhed, herunder SØIK i Danmark og de tilsvarende myndigheder i de andre nordiske lande. Men generelt har vi det princip, at vi ikke går i detaljer om vores dialog med myndighederne. Som led i vores daglige arbejde med at bekæmpe økonomisk kriminalitet, overvåger vi løbende kundeaktiviteten. I de tilfælde hvor vi anser transaktioner for mistænkelige, indberetter vi dem til myndighederne til deres videre undersøgelse. Som følge af reglerne om bankhemmelighed, der er reguleret ved lov, kan vi ikke kommentere på enkeltkunder," skriver Nordeas presseafdeling.

De lægger i svaret også vægt på, at Nordea i de senere år har investeret massivt i at bekæmpe hvidvask.

Til Reuters fortæller Ekobrottsmyndigheten i Sverige – der er pendant til SØIK i Danmark, bedre kendt som bagmandspolitiet – at de rigtignok har modtaget rapporten om, at Nordea skal have brudt hvidvaskreglerne.

"Vi har modtaget dokumenter fra Hermitage angående hvidvask, og vi evaluerer, hvilke myndigheder der skal håndtere dem," fortæller en talsmand til Reuters.

Talsmanden gør det samtidig klart, at der ikke er åbnet en formel efterforskning.

Gå ikke glip af dagens vigtigste mail

Få et komprimeret overblik over hvad der er værd at vide. Hver morgen. Direkte i din mailboks. Du kan selv vælge om du vil læse eller lytte til Børsen Morgenbriefing. Meld dig til herunder.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Lars Larsen er gået bort - 71 år gammel

Analyse: Trumps folk indikerer nye skattelettelser – markedet vender 180 grader

Jens Bjørn Andersen: Panalpina har høj kvalitet, men der vil desværre også være ansatte, der mister deres job

Boligejere kan nu få penge for at låne penge: "Det markerer en absurditet"

Falck har sagt farvel til 3674 ansatte på et år: Forventer Bios-smæk på 193 mio.

Niels Lunde: Tak, Lars Larsen, du gjorde en forskel