Medie: Uber på vej på børsen - kan børsnoteres til en værdi af knap 800 mia. kr.
Foto: Arkivfoto: Hannah McKay/Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Den amerikanske kørselstjeneste Uber er på vej på børsen i USA. Det kan allerede blive en realitet i starten af næste år.

Det skriver Wall Street Journal på baggrund af anonyme kilder.

Flere store amerikanske banker vil forsøge at sælge aktier til en pris, der værdisætter selskabet til 120 milliarder dollar. Det svarer til 770 milliarder kroner.

Skulle bankfolkene have held til at sælge aktierne til den pris, vil Uber få en værdi, der overgår den samlede værdi af Danmarks to største selskaber, Mærsk og Novo Nordisk.

Uber stiller en digital platform til rådighed, hvor private bilejere kan tjene penge på at samle passagerer op.

Uber har siden grundlæggelse i 2009 vundet indpas over store dele af verden.

Uber findes i dag i over 70 lande og 600 byer. Selskabet var en kort overgang i Danmark, men er senere blevet dømt ulovligt her.

Virksomheden betegner sig selv som en samkørselsordning, hvor private bilejere stiller sig til rådighed og chauffører og passager efterfølgende deler omkostningerne.

Chaufføren får lov at bruge selskabets app og betaler til gengæld 20 procent af beløbet for køreturen til selskabet.

Uber får kritik fra den etablerede taxabranche for at dumpe priserne og ikke leve op til lovkrav.

Domstolene i Danmark har flere gange slået fast, at ordningen er for dyr til at være samkørsel.

Samtidig lever hverken biler eller chauffører op til kravene i dansk taxalovgivning.

Uber er en af Silicon Valleys såkaldte enhjørninge, et selskab, der er over en milliard dollar værd.

Siden sin start har Uber allerede rejst over 20 milliarder dollar fra investorer. Investorkredsen tæller blandt andre Google og kinesiske Baidu.

Selskabet, der har udvidet kraftigt, har da også haft brug for pengene.

I 2017 tabte selskabet 4,5 milliarder dollar på et år, hvor den administrerende direktør blev skiftet ud efter anklager om en usund firmakultur, hemmeligholdte sikkerhedsproblemer og forsøg på at omgå offentlige myndigheders kontrol.


NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Tidligere Danske Bank-kronprins bliver koncerndirektør i Nykredit

Mistænkelige kunder sendte op mod 4 mia gennem hvidvaskanmeldt andelskasse - på kun 12 måneder

Nationalbanken spår flyvende vækst og blød landing

Her er storinvestorernes ni defensive aktiefavoritter

Sidste Maersk Oil-milliarder i kassen - var salget den rigtige beslutning?

Brancheforening for kviklånselskaber: Gældsregister kan fange de dårlige betalere

Forbrugerombudsmanden politianmelder kviklånsselskaber: Magnus Kjøller har millioner på spil

Milliardprojektet, der gik i vasken: Navngivne aktører undsiger aftaler om bykonges drømmevandland

Sommerhussalget i eksplosiv start: Fordoblet siden 2011