Genmab-topchef ser kæmpe indflydelse fra studie på selskabet
Topchef i Genmab Jan van der Winkel.
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Genmab fik i foråret klø på børsen efter et fejlslagent studie med selskabets kræftmiddel, Darzalex. Nu venter endnu en stor eksamen lige om hjørnet, som kan få selskabets aktie i vejret.

Det skriver Berlingske Business.

Det succesfulde kræftmiddel, som havde haft flere års status som urørlig, havde aldrig før fejlet. Men den 28. maj leverede Darzalex et studieflop, som fik skåret knap 15 mia. kr. af markedsværdien efter et kursfald på 20 pct.
  Genmabs kræftmiddel får nu chancen for at banke midlets salgstal i vejret i 2019 i et afgørende studie. Aktiekursen kan stige med op mod 18 pct., hvis studieresultaterne for alvor rammer skiven, vurderer den international investeringsbank J.P. Morgan.

For biotekselskabet er studiet, som går under navnet Maia-studiet, helt afgørende, fordi kræftmidlet bliver testet i kombination med kræftmidlet Revlimid, som er lægernes førstevalg på det amerikanske marked.

"Maia-studiet er super vigtigt for både virksomheden og investorerne. Hvis resultaterne fra det studie er gode, kan vi potentielt set omgående få 50 pct. af markedet, da USA udgør halvdelen af markedet som verdens største. Det er derfor, at det er fantastisk vigtigt," siger Genmabs topchef, Jan van de Winkel, til Berlingske Business.

Studiet bliver udført af Janssen Biotech, som er Genmabs store amerikanske partner, og Genmab har derfor ikke indsigt i, hvilket resultat studiet peger på.

J.P. Morgan tror på, at studiet bliver en succes, efter at banken har gennemgået en analyse af data fra andre studier med kræftmidlet.

Hvis studiet skulle fejle, kan det føre til et kursfald på op mod 20 pct. for biotek-aktien.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Kristian Jensen om frygt for salg til saudere, russere eller Macquaire: Ørsted bestemmer selv, hvem de sælger Radius til, men...

Jan van de Winkel: "Det er et mirakel, at man kan nå over 2 mia dollar i salg efter tre år på markedet"

Nordea: Brexit-kaos rammer markeder - sådan gør du som investor

Formand for fond i ny udbyttesag fortryder investering: "Når man kender den her udbyttefinte, så er det det, der får en til at sige hov"

Analyse: Nu krakelerer Mays brexitaftale - pundet falder kraftigt

Ny udbyttesag: Finanstilsynets formand sad i bestyrelsen for fond brugt i udbyttefinte

Danske fiskere sikret adgang til Storbritannien frem til 2021 - men derfra skal der forhandles

Danskerne får mere ind på lønkontoen: "Det er et tegn på, vi er ude af krisen"

May forsvarer brexitaftale: "Jeg vil ikke påstå, det har været en behagelig proces"