Ceva-topchef overrasket over DSV-bud
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Cevas topchef, Xavier Urbain, er overrasket over at have fået et købstilbud fra DSV.

Det siger han et interview med Bloomberg.

Buddet er afvist.

- DSV's tilbud er ikke acceptabelt, da det lyder på det samme, som selskabet gik på børsen til, forklarer han.

Selskabet blev børsnoteret i maj i år.

Han fortæller også, at bestyrelsen vil kigge på et eventuelt højere bud end det afviste fra DSV. Det skal bestyrelsen ifølge Xavier Urbain gøre for at tjene aktionærernes interesser bedst. Direktøren oplyser også til Bloomberg, at bestyrelsen ikke har drøftet, hvad der ville være en acceptabel pris for selskabet.

I øvrigt mener han, at Ceva er velrustet til de udfordringer, der er på transportmarkedet.

Han oplyser også, at hovedaktionæren med omkring en fjerdedel af aktierne, containerskibsgiganten CMA CGM, er begyndt at øge sin ejerandel i dag. Inden dagens opkøb ejede CMA CGM ifølge Bloomberg 25,05 pct.

- Hovedaktionæren vil i løbet af de næste få dage løfte ejerandelen til omkring 33 pct., oplyser Xavier Urbain til nyhedsbureauet.

DSV bekræftede tidligere torsdag at have afgivet et bud på den schweiziske konkurrent - verdens ottendestørste speditør.

Buddet blev afvist af Cevas bestyrelse, men ville have givet aktionærerne en præmie på mere end 50 pct. i forhold til Ceva-kursen onsdag.

DSV's bud lød på 27,75 schweizerfranc. Fredag først på eftermiddagen handles aktien i Ceva til i 24,25 schweizerfranc - 31,7 pct. højere end onsdag.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Erhvervsstyrelsen gør klar til at lukke 11.000 selskaber i kamp mod hvidvask

Børsen mener: Finanstilsynet har gjort sit arbejde med Jacob Aarup-Andersen, tak

Tre investeringsbanker involveret i at trække 12,7 mia. kr. ud af den danske statskasse

Leder med kæft, trit og retning: Rytterne skal vide at Brian Holm bestemmer - ellers falder alt fra hinanden

Muligt opkøb af amerikansk sygehusaktie sender værdien i vejret

Amerikansk biotekaktie mere end firedobler sin værdi efter positivt studie

EU om brexit: "Mere end nogensinde ligger bolden på Theresa Mays banehalvdel"

USA: Rød handel trækkes ned af it - Apple, Amazon, Microsoft, Facebook, Netflix og Alphabet alle nede

Dansk fitnesskæde starter op i Kina med verdensstjernen Viktor Axelsen som frontfigur