Pandora: "Vi kan ikke kommentere på, hvem vi måtte bruge eller ikke bruge af rådgivere"
Foto: Benoit Tessier / Ritzau Scanpix
De florerende rygter om, at smykkegiganten Pandora søger rådgivere i forbindelse med et eventuelt overtagelsesbud, vil selskabet hverken be- eller afkræfte. 

"Vi kan ikke kommentere på, hvem vi måtte bruge eller ikke bruge af rådgivere," siger global pressechef i Pandora, Johan Melchior. 

Ifølge erhvervsmediet Inside Business har Pandora hyret investeringsbanken Rothschild til at bistå selskabet med at vurdere eventuelle bud, der skulle komme. 

Det er ikke engang en måned siden rygter om et opkøb af Pandora sidst verserede, da det italienske erhvervsmedie Il Sole 24 Ore skrev, at kapitalfondene KKR & Co, Bain Capital og Carlyle planlægger et opkøb af den danske smykkegigant. 

I den forbindelse bankede Pandora-aktien op med tæt ved 10 pct., hvilket er det samme billede, der ses torsdag, hvor der altså igen bliver pustet liv i opkøbsrygterne. 

Her stiger aktien ved middagstid med mere end 7 pct. til omkring kurs 390 kr. 

Kapitalfonde øjner turnaround-case

Ifølge senioranalytiker i Sydbank, Søren Løntoft, er muligheden for sparke gang i væksten hos Pandora, der gør selskabet til en interessant opkøbsmulighed. 

"Pandora er udfordret af deres vækst, og den usikkerhed, der er afspejlet i den nuværende værdiansættelse ift. deres vækstudfordringer, kan måske godt være attraktivt for nogle kapitalfonde," siger Søren Løntoft med henvisning til, at den underliggende forretning i Pandora viser tilbagegang i øjeblikket. 

Det vil sige, at Pandoras vækst bæres af butiksåbninger- og overtagelser. 

Pandora afskedigede i begyndelsen af august topchef Anders Colding Friis i kølvandet på, at selskabet med regnskabet for andet kvartal måtte se sig nødsaget til at nedjustere sine forventninger til væksten i salget i indeværende år - blot syv måneder efter selskabet havde opdaterede sine langsigtede forventninger. 

Pandoras langsigtede forventninger er en vækst i salget på 7-10 pct. om året og en EBITDA-margin på 35 pct. i perioden 2018-2022, men det bliver ikke nået i år, da forventningerne til 2018 blev nedjusteret til henholdsvis 4-7 pct. og 32 pct.

I fraværet af en topchef bliver Pandora lige nu styret af finansdirektør, Anders Boyer og driftsdirektøren Jeremy Schwartz, der startede i smykkeselskabet 1. september. 







Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Hiper solgt til TDC kort tid før omsætning på 100 mio. kr. kunne have besværliggjort proces: "Alt er jo med i overvejelserne"

Norsk aktie brager op efter køb af dansk nordsøolie for tocifret milliardbeløb

Kometkarrieren sikrede ham landets næstdyreste hus: Nu er Danske Banks kronprins dumpet

Shell er fortid i den danske Nordsø: Sælger sin andel af DUC for over 12 mia. kr.

USA: Netflix og IBM starter handelsdag med store bevægelser i hver sin retning

Søren Pind angriber Finanstilsynet efter Danske Bank-afgørelse: "Det er ekstremt - helt ekstremt"

Headhuntere om vraget Danske Bank-kronprins: "De har været nede i detaljen og vurderet, at der er ting, der mangler"

Tilsyn dumper Jacob Aarup-Andersen som ny Danske Bank-topchef

Mulig hvidvask i Nordea giver panderynker på børsen