Jyske andelsselskaber fusionerer i stort energiselskab
Energiselskabet Eniig fusionerer med SE.
Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
De to energiselskaber Eniig og SE fusionerer under navnet Norlys. Det oplyser selskaberne i en pressemeddelelse.

Selskabet, som samlet vil beskæftige omkring 2500 ansatte, vil efter fusionen have mere end en million tv- og internetkunder.

Det svarer til 42 procent af de danske husholdninger.

Hovedsædet kommer til at ligge i Silkeborg, men selskabet vil fortsat være til stede en række steder rundt omkring i landet.

Fusionen kommer både andelshavere, kunder og medarbejdere til gavn, mener SE's bestyrelsesformand, Jens Erik Platz.

- Både inden for vores andelshaveraktiviteter og vores kommercielle aktiviteter opnår vi sammen den investeringskraft, der skal til for at sikre øget digitalisering og styrke grøn omstilling i Danmark, siger han i meddelelsen.

Han bakkes op af bestyrelsesformanden i Eniig, Jan Skytte Pedersen:

- Vores skala, lønsomhed og konkurrencekraft bliver øget, og med det kan vi sikre konkurrencedygtige priser på produkter og services.

- Det er der behov for, ikke mindst i en telesektor som er præget af markant konkurrence og hurtig udvikling, siger han.

Som en del af fusionsaftalen vil alle 709.000 andelsejere have adgang til højhastighedsinternet ved udgangen af 2023.

Inden fusionen er en realitet, skal den godkendes af repræsentantskaberne i de to andelsselskaber. Der afholdes derfor ekstraordinære møder 5. november.

Herefter skal konkurrencemyndigheden også godkende det.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Hans Savonije er ikke sådan en direktør, der møder på kontoret hver dag: "Jeg prøver at være der, hvor vi tjener pengene"

Danske Bank er blevet 100 milliarder mindre værd

Analytiker efter nyt C25-fald: Pas på med at bundfiske aktier

Scandinavian Tobacco Group nedlægger op til 120 stillinger

Aktieåbning: Genmab og Ambu starter i bunden i helt rødt marked

Ambu-boss: Aktien lider stor uforklarlig nedgang

Hele C25 er i rødt - nye tæsk til Ambu og Genmab

Store kursfald i Asien fortsætter: "Som markedet er nu, så virker det til, at investorerne er meget nervøse over de ting, der foregår"