Singapore Airlines genåbner verdens længste flyrute
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Ikke mindre end 16.700 kilometer skal tilbagelægges, når Singapore Airlines torsdag kaster sig ud på verdens længste flyrute.

Turen går fra Singapore til Newark-lufthavnen i New York. En tur, der ventes at tage lige i underkanten af 19 timer.

Turen kommer til at foregå i en Airbus A350-900ULR, der har plads til 161 passagerer. 67 på business class og 94 på såkaldt premium economy.

På grund af den usædvanligt lange flyvetid er flyet også særligt indrettet.

Blandt andet har det højere til loftet end normalt, mens større vinduer og særlig lyssætning skal være med til at reducere jetlag.

"Den største bekymring er blodpropper. Det kan ske ved at sidde ned for længe eller ved dehydrering," lyder det fra Gail Cross fra Universitetshospitalet i Singapore.

Til gæsterne på den rekordlange tur vil der blandet andet være en særlig "wellness"-menu og mere end syv ugers film og tv til at underholde.

Der har tidligere været ruter fra Singapore til New York. Senest i 2013. Ruten blev dog lukket, da det ikke kunne betale sig økonomisk.

Men nu har Singapore Airlines altså besluttet sig for at genåbne ruten - blandt andet for for alvor at melde sig ind på markedet i USA.

Flyselskabet har således også planer om at genåbne direkte ruter til Los Angeles og åbne flere ruter til San Francisco.

Den nye rute overtager titlen som verdens længste flyrejse fra flyselskabet Qatar Airways' rute fra Doha i Qatar til Auckland i New Zealand - en tur på lidt over 14.500 kilometer, der tager cirka 17 timer og 40 minutter.

Flyet letter fra Singapore torsdag den 11. oktober klokken 23.45 lokal tid. Det lander i New York fredag morgen klokken seks.

Fra 18. oktober og frem forventes Singapore Airlines at flyve ruten dagligt.

/ritzau/AFP


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Virksomheder er mindre rentefølsomme end for et år siden

Efter opsigtsvækkende magtkamp: Grundfos får ny formand på toppost onsdag

Symphogen klar til danske børslister efter 12 års tilløb

Saudi-Arabien lover øget olieproduktion - pris i laveste siden august

ATP-boss om svindelmistænkte Macquarie: Håber der er noget selvransagelse et eller andet sted

Medie: Afdøde Khashoggis ligdele er blevet fundet

Atea vinder kontrakt på 720 mio. kr. trods bestikkelsesdom

USA: Røde markeder og regnskabsregn

Trump og Putin ventes at mødes i Paris den 11. november