Apple præsenterer større - og dyrere - iPhones
Apples øverste direktør, Tim Cook, præsenterede onsdag de nye iPhones i Apples hovedkontor i Cupertino, Californien.
Foto: Justin Sullivan/Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Apples aktier falder 0,9 procent på teknologiindekset Nasdaq, efter it-giganten onsdag præsenterede iPhone XS og den større iPhone XS Max.

Begge er baseret på samme design som den nuværende iPhone X.

Dermed blev forhåndsforventningerne om, at Apple kun laver mindre ændringer i varesortimentet, bekræftet.

It-giganten sender de større og dyrere modeller på markedet på et tidspunkt, hvor salget af smartphones er stilnet af, og producenterne vil have kunderne til at opgradere til nyere modeller.

"Der er ikke noget revolutionerende nyt," siger Hal Eddins, cheføkonom i Capital Investment Counsel, en af Apples aktionærer.

"Det er et spørgsmål om at få folk til at blive ved med at opgradere."

iPhone XS har en skærm på 5,8 tommer, mens iPhone XS Max er en anelse større med en skærm på 6,5 tommer.

Apple anvender et S efter produktnavnet, når selskabet opgraderer komponenterne i telefonen, men ikke ændrer noget ved det udvendige.

Sidste års iPhone X var en nyskabelse, fordi Apple helt fjernede "hjem"-knappen og lod skærme fylde hele telefonens forside.

Det er endnu uvist, hvad de nye modeller kommer til at koste. Men det er ventet, at prisen vil ligge over iPhone X, som var den første iPhone med en startpris på mere end 1000 dollar.

Foruden telefonerne præsenterede Apple en ny og større udgave af uret Apple Watch, hvis skærm også går fra kant til kant.

Det giver en skærm, der er 30 pct. større end den nuværende.

Det nye ur kan blandt andet måle brugerens hjerterytme og ringe op til alarmcentralen, hvis brugeren falder om. Det kan betyde, at uret appellerer til en lidt ældre kundekreds.

/ritzau/Reuters


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Theresa May besejrer brexitfløjen og vinder lederopgør

Aktier USA: Plusser efter positive toner fra Trump

Mærsk klar med mia-beløb til grønt sats - rivaler melder hus forbi

Stifteren af To Øl har fået succes ved at lade de ansatte bestemme: "Det handler om at vide, hvornår jeg skal holde mig væk"

De store installatører bliver tromlet når byggerier kører af sporet - og det koster

Analyse: Hvem kan vende et stort kurstab til noget positivt? Claus E. Petersen kan

Køber MBA-studerende ved DTU katten i sækken for 475.000 kr?

Medier: Før afgørende afstemning - Theresa May lover at gå af før næste valg

Niels Lunde: Truslen fra Amazon er større end den ser ud til