Alibabas Jack Ma træder tilbage
Jack Ma, stifter og bestyrelsesformand i Alibaba Group Holding
Foto: Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Administrerende direktør og grundlægger af den kinesiske netgigant Alibaba Jack Ma går på pension på mandag.

Jack Ma, der fylder 54 år netop mandag, fortæller til The New York Times, at han træder tilbage for at afsætte mere tid til filantropi med fokus på uddannelse.

Ma var engelsklærer på et universitet, før han grundlagde Alibaba i 1999 og gjorde det til en multimilliard-virksomhed.

Hans egen værdi er steget sammen med selskabets. Alibaba er værdisat til 420,8 milliarder dollar baseret på aktiekursen ved lukketid fredag.

Til The New York Times betegner Jack Ma pensioneringen som "begyndelsen på en æra", snarere end en afslutning.

Efter at være blevet slået tilbage af amerikanske venturekapitalister i 1999 overtalte iværksætteren Ma nogle venner til at låne ham 60.000 dollar - cirka 385.000 kroner - således han kan kunne starte en e-handelsvirksomhed med navnet Alibaba.

Han så en god idé i, at små virksomheder kunne købe og sælge deres varer online. I begyndelsen drev han Alibaba fra sin lejlighed i byen Hangzhou, der ligger cirka 180 kilometer sydvest for Shanghai.

"Den første gang, jeg brugte internettet, og jeg rørte ved tastaturet, der tænkte jeg, at det var noget, jeg troede på. Jeg troede på, at det ville komme til at forandre verden og forandre Kina," har Jack Ma en gang sagt i et interview med CNN.

Mas forældre var dårligt uddannede og havde ikke mange penge. Hans far var afhængig af en månedlig pension på kun 40 dollar - godt 250 kroner - for at kunne forsørge familien.

Jack Ma er i dag blandt Kinas allerrigeste personer. Hans nettoværdi er ifølge Forbes vurderet til 36,6 milliarder dollar.

/ritzau/AFP

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Topdanmark går forrest med ny chatbot

Annoncørbetalt
indhold af Deloitte

Forsiden lige nu


Ejere vil smide bestyrelse på porten: "Der er i den grad brug for nyt blod, hvis Santa Fe skal reddes"

Ørsted-aktier forgylder energikæmpe for tredje år i træk: Egenkapitalen runder 23 mia. kr.

SAS-piloter: "Strejke kan blive langvarig"

Novo Nordisk søger om godkendelse af diabetespille i EU

Norsk finanshus holder fast i købsanbefaling af SAS-aktie: Bonus kan blive annulleret

En film vi alle kan blive klogere af: "Til vi falder" skildrer på fineste vis livet, når det gør allermest ondt

Jacob Pedersen: SAS-strejke kan vende overskud til underskud

Han er topchef i en virksomhed, der er mere værd end Mærsk: "Dette er den største risiko din virksomhed overhovedet kan tage"

PFA-topchef bekymret for at ECB løber tør for pengepolitisk ammunition