Aktie brager i vejret hos dansk virksomhed inden for risikovurdering
Ved Børsnoteringen i Stockholm ses her bestyrelsesformand Risk Intelligence Jan Holm og adm. direktør i Risk Intelligence Hans Tino Hansen. Arkivfoto: PR, Spotlight Stock Market
Virksomheder Af
Aktierne i den danske virksomhed Risk Intelligence er siden børsnoteringen i fredags eksploderet med en stigning på 86 pct. Ved børsnoteringen på den nye, danske aktieplatform Spotlight Stock Market (tidligere Aktietorget) blev aktien handlet til 6,25 kr., og nu ligger den på 11,95 kr. 

"Vi stod i Stockholm og ringede med klokken og kunne se, at aktien steg. Det er vi utrolig glade for," siger Hans Tino Hansen, adm. direktør i Risk Intelligence, til Børsen Play.

Bare i dag er aktien indtil videre steget 24,48 pct., og Risk Intelligence står derfor øverst på listen over dagens vindere på aktieplatformen.

Risk Intelligence leverer trussel- og risikovurderinger til søs og i havne gennem deres digitale platform, Risk Intelligence System. Hans Tino Hansen fortæller, at den umiddelbare succes på aktiemarkedet ikke kommer til at have den store betydning på kontoret på den korte bane, da den fornyede kapital fra aktierne skal investeres i fremtiden.

"Pengene er ikke til driften, de er til fremtiden. Vi arbejder med at gå ind på landsiden, hvor vi vil tilføje landtransport, og derudover vil vi viderebygge på vores kommercielle organisation, som vi har opbygget over det sidste halve år," fortæller Hans Tino Hansen.

Risk Intelligence har en forventning om at fordoble den eksisterende forretning til havs, så omsætningen kommer op på 22 mio. kr. i løbet af de næste 2,5 år. Dertil kommer landsiden, hvorefter forventningen er, at omsætningen samlet kommer til at ligge mellem 32 og 36 mio. kr.

"Håbet er, at vi kan leve op til den gode start på aktiemarkedet. Vores strategi er, at vi skal eksekvere og levere på de mellem- og langsigtede planer. Vi skal give vores aktionærer og markedet shareholder value, for hvis vi ikke eksekverer over tid, har vi ikke leveret," siger Hans Tino Hansen.

Se det fulde interview med Hans Tino Hansen på Børsen Play.

Få pladser tilbage: Børsen inviterer dig med bag om skandalen om landets største skatterøveri

Efter fem uger som skatteminister stod det klart, at Skat var blevet snydt for hele 12,3 mia. kr. Du har nu en unik mulighed for at komme helt tæt på skandalen om udbyttesagen, når tidl. skatteminister Karsten Lauritzen og journalisterne Thomas G. Svaneborg og Niels Fastrup giver dig et indblik i hele sagens forløb og konsekvenser.

Det er 3. oktober kl. 17:00, og Børsen-abonnenter deltager uden betaling. Tilmeld dig til her.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Brinkmann: "Vær kun leder for det halve menneske"

Annonce for
Børsen Executive Club

Forsiden lige nu


Nye butikker presser Søstrene Grenes overskud: "Vi regnede med at gøre det bedre så vi står ikke med armene over hovedet"

Analytiker: Store investorer holder øje med Sydbank

Søstrene Grene dropper plan om 500 butikker

Konkurrencestyrelsen advarer tolke mod kartel: "Det er jo et trusselsbrev"

Niels Lunde: Selv en unicorn kan tvivle på sig selv

Medie: Sydbank og Spar Nord har drøftet fusionsplaner

Regeringen frygter: Små virksomheder er ikke brexit-parate

Apples brand falmer i Kina på grund af handelskrigen

51-årig headhunter vendte tilbage til skolebænken: "Jeg var et sted i min karriere hvor tiden føltes rigtig"