Novo har medvind med endnu et studie af diabetespille
Novo Nordisks forskningsdirektør, Mads Krogsgaard Thomsen, kan glæde sig over, at selskabet har nået målet i studie med pilleudgaven af Semaglutid.
Foto: Novo Nordisk/Free
Virksomheder Af
Novo Nordisks diabetespille, oral Semaglutid, har atter levet op til forventningerne og mødt målsætningen i et af de ti kliniske fase 3-studier, som selskabet gennemfører.

I et studie med 324 type 2-diabetikere med moderat nedsat nyrefunktion gav oral Semaglutid større reduktioner i langtidsblodsukkeret og større vægttab sammenlignet med placebo, eller snydemedicin.

Resultaterne blev opnået bedømt efter begge de statistiske analysemetoder, der anvendes.

Opgjort efter den primære statistiske metode, som kræves af myndighederne og som vurderer effekten, uanset om patienterne springer fra studiet eller får anden supplerende behandling, var såvel vægttab som reduktionen i langtidsblodsukkeret statistisk signifikant.

Opgjort efter den sekundære statistiske metode, hvor de patienter, der springer fra studiet ikke indgår, og som diabetesmidler indtil for nyligt blev godkendt på baggrund af, viste oral Semaglutid også signifikant større vægttab og en statistisk signifikant og større reduktion i langtidsblodsukkeret, HbA1c, end placebo.

Reduktionen i langtidsblodsukkeret var på 1,1 pct. med Semaglutid og med 0,1 pct. med placebo. Reduktionen i vægttabet var på 3,7 kilogram og 1,1 kilogram med placebo.

Pillen var desuden veltolereret af patientgruppen med moderat nedsat nyrefunktion.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Presset satellitfirma tæt på at miste sin største kunde

Kristian Jensen efter produktivitets-succes: "Næste række af frugter bliver sværere at plukke"

Aktiestatus i USA: Regnskabsløft til rekordniveau - Twitter-aktien letter

Klumme: Morten Hübbes omkodning af Tryg

Konverteringsbølgen arbejder sig op: Realkreditselskaber har "møgtravlt"

Tivoli: Første kvartal skal give overskud på sigt

Markedet lukker: Pandora og NKT ramt af store kursdyk

Kryptofirma jagter kapital efter selskabets hidtil største underskud

Jarlov uenig med Sass: Ingen saglige grunde til at slække lånekrav