Kvindelige britiske topledere tjener i gennemsnit knap 25 mio kr mindre end mænd
Emma Walmsley (foto), topchef i medicinalgiganten GlaxoSmithKline får 4,9 mio. pund i løn. Til sammenligning får Jeff Fairburn, topchef i husbyggeren Persimmon 47 mio. pund, skriver Bloomberg.
Foto: Peter Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Kvindelige topchefer i de 100 selskaber, der er en del af det toneangivende britiske aktieindeks FTSE 100 tjener i gennemsnit ca. 3 mio britiske pund svarende til knap 25 mio. kr. mindre end de mandlige topchefer.

Det skriver Bloomberg med henvisning til en undersøgelse bragt i Sunday Times.

Undersøgelsen viser, at den samlede løn for mandlige topchefer i FTSE 100-virksomheder i gennemsnit er på 5,8 mio. britiske pund svarende til ca. 48 mio. kr., mens kvindernes gennemsnitlige løn er 2,6 mio. britiske pund.

Sammenligner man kun selve lønnen er der en forskel på 12 pct., mens forskellen er på 36 pct., når man ser på bonusser og 75 pct. for langsigtede incitamentsprogrammer.

For nylig viste en analyse fra Chartered Institute of Personnel and Development samt tænketanken High Pay Centre, at den gennemsnitlige lønning til de øverste direktører i FTSE-100-selskaber steg med 23 pct. i 2017 til 5,7 mio. pund svarende til ca. 47 mio. kr.

Ifølge Bloomberg topper Jeff Fairburn, topchef i Storbritanniens største husbygger Persimmon, lønskalaen med 47 mio. pund.

Emma Walmsley, topchef i medicinalgiganten GlaxoSmithKline, er den højest betalte kvindelige topchef og får ifølge Bloomberg 4,9 mio. pund. 




Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Pundet dykker på spekulationer om udskudt brexit-afstemning

Medie: Theresa May opgiver at få brexitaftale vedtaget nu - udskyder afstemning

Pundet rasler ned til laveste niveau i 18 måneder: "Nu står vi igen i en situation, der understreger, hvor kaotisk det er derovre"

Globale aktier aktier fortsætter fald - fængsling af Huaweis finansdirektør centrum for nedtur

Medie: Teva beskyldes for indblanding i amerikansk priskartel

Aktierne falder som sten: Realkredit leverer afkastet

Peter Norvig fradømt retten til at være ejendomsmægler

Indvandrere fra ikke-vestlige lande brager ind på arbejdsmarkedet: "Det er et tøbrud, vi længe har efterlyst"

Milliardsalg løfter kursanbefaling: Der er potentiale i Zealand Pharma ifølge analytiker