Volkswagen-boss kendte til snydesoftware måneder inden dieselskandale
Herbert Diess.
Foto: Denis Balibouse/Reuters/Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
To måneder inden skandalen om snydesoftware brød løs, blev Volkswagens topchef Herbert Diess angiveligt gjort bekendt med svindlen med computerprogrammerne i dieselmodellerne.

Det skriver Reuters med henvisning til det tyske medie Der Spiegel.

Ifølge mediet undersøger anklagemyndigheden i Braunschweig topledelsen i Volkswagen, der nægter at have handlet i strid med loven. Der Spiegel baserer sin historie på en række dokumenter fra anklagemyndigheden, der ifølge mediet viser, at Herbert Diess var til stede på et møde 27. juli 2015.

På det tidspunkt var Herbert Diess markedsdirektør. På mødet diskuterede højtplacerede ingeniører og chefer angiveligt, hvordan man skulle håndtere de amerikanske myndigheder, der truede med et forbud mod de forurenende dieselbiler.

Ifølge Reuters rejser det spørgsmålet om, hvorvidt Volkswagen informerede sine investorer om sagens omfang i tide.

Topledelsen gentager dog overfor Der Spiegel, at de ikke har brudt reglerne om oplysningskrav og besluttede ikke at informere investorerne tidligere, fordi de ikke var klar over omfanget af potentielle bøder og strafudmåling.

Herbert Diess blev adm. direktør for Volkswagen-koncernen i april i år. 

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? I Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk forsøger vi at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen HER.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Analytikere før regnskab: Drilling er værd at købe

Powells vigtige tale i fokus: Risiko for blodbad på aktiemarkederne

Analyse: Macron og Merkel giver Boris Johnson 30 dage til at finde en brexit-løsning - men det redder ham ikke

Lego-milliardærer sagde farvel til Lars Larsen

Topchef går all-in på Ambu: Køber aktier for 1 mio dollar

SF varsler skattestigninger i toppen: "Dansk økonomi har et begrænset råderum"

Lars Larsen mindet med 600 blå roser ved bisættelse

Fem stjerner til ny fransk bastion i København

Saxo Bank taber millioner i første halvår: "Vi udfordres af modvind"