Anders Heine Jensen ny topchef i MT Højgaard
Anders Hein Jensen.
Foto: Erik Refner Ritzau / Scanpix
Virksomheder Af
Anders Heine Jensen er udpeget som ny adm. koncerndirektør i MT Højgaard. Han afløser Torben Biilmann, der blev afskediget i går på grund af manglende resultater.

Den nye CEO er et kendt ansigt  i MT Højgaards ejerkreds, hvor Anders Heine Jensen igennem godt et år har været formand i Monberg & Thorsen A/S og samtidig været næstformand i MT Højgaard, hvor han nu indtager chefstolen.

Den nye topfigur hos MT Højgaard er desuden bestyrelsesmedlem hos Haldor Topsøe og i energiselskabernes sammenslutning under DI.

Anders Heine Jensen kommer fra en stilling som adm. direktør i Burmester Wain Scandinavian Contractor.

Formand for bestyrelsen i MT Højgaard A/S Søren Bjerre-Nielsen

"Det glæder mig at meddele, at Anders Heine Jensen tiltræder som ny adm. koncerndirektør i MTH GROUP. Anders Heine Jensen kommer til at gå forrest i indsatsen for at drive forbedringerne af den operationelle drift og indtjeningen i særligt MT Højgaards danske forretning og dermed realisere virksomhedens betydelige potentiale," udtaler Formand for bestyrelsen i MT Højgaard A/S Søren Bjerre-Nielsen

Anders Heine Jensen er maskiningeniør fra DTU og har desuden en HD(U) fra CBS. Han har tidligere været ansat i Ørsted (DONG Energy) og A.P. Møller-Mærsk og har særlige kompetencer inden for infrastrukturprojekter, ledelse, strategi og projektfinansiering samt solid ledelseserfaring fra energi- og entreprenørvirksomheder. Anders Heine Jensen er bestyrelsesmedlem i Haldor Topsøe A/S og DI Energi samt medlem af DI's Internationale Markedsudvalg.

"Med sin ledelseserfaring fra andre videnstunge virksomheder, konkrete resultater og stærke profil er Anders den helt rigtige mand til at styrke koncernen yderligere i et konkurrencepræget marked. Han kommer fra en industri, der har mange lighedspunkter med byggeri og anlæg, og med sit indgående kendskab til MT Højgaards udfordringer og styrker kan han gøre en forskel fra dag ét i jobbet, siger Søren Bjerre-Nielsen.

Anders Heine Jensen:
"Jeg kender jo virksomheden indefra gennem halvandet år som næstformand for bestyrelsen og ved, at der er et stort og uforløst potentiale, som jeg ser frem til at realisere sammen med ledelsen og de mange dygtige medarbejdere i koncernen." 

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Topdanmark går forrest med ny chatbot

Annoncørbetalt
indhold af Deloitte

Forsiden lige nu


Politisk indsigt: Med de tal vakler oppositionen ikke

Tidligere it-chef i Region Sjælland om påstået Atea-konto til bestikkelse: "Det havde jeg ikke en kinamands chance for at holde styr på"

Hård rød kritik af kontanthjælpsloft efter nye tal: Det er det ikke værd

Markedet lukker: Ambu i toppen af C25 - Arkil steg mest af alle efter købstilbud

Klumme: Tommy Ahlers har vist vejen

Energiselskab fyrer direktør efter sag om dyre varmeregninger

Thulesen: Mette F styrer mod syltekrukke eller forligsbrud med slørede pensionsdrømme

Medie: Arabere står klar til at købe Tore Kjos' aktier i Norwegian

Opkøb trækker Royal Unibrew op i første kvartal