Virksomheder Af
Investeringsbanken Carnegie har sænket anbefalingen for aktien i William Demant til "sælg" fra "hold". Det sker, med henvisning til at onsdagens regnskab ikke indeholdt den opjustering, som markedet havde sat næsen op efter.

Desuden peger børshuset på, at William Demants succesfulde trådløse topprodukt, Oticon Opn, efterhånden har et par år på bagen og står over for intensiveret konkurrence fra topprodukter fra Sivantos, Resound og Widex.

Det fremgår af et analysenotat.

Netop Opn har ifølge Carnegie en stor del af æren for, at William Demant har haft et par solide regnskabsår med voksende marginer delvist båret af højere gennemsnitlige salgspriser.

Ifølge Carnegies beregninger har de højere gennemsnitlige salgspriser løftet Williams driftsmargin (EBIT) med 180 basispoint siden midten af 2016, og Opn er en stor del af forklaringen.

- Vi er bekymrede for, at William Demant kan glide tilbage i en periode med marginerosion, hvis de gennemsnitlige salgspriser falder, og opkøb inden for detailområdet accelererer, hedder det i et notat fra banken.

Carnegie peger desuden på, at værdisætningen af størstedelen af høreapparataktierne ikke har været højere siden it-boblen målt på de multipler, aktierne handles til.

- Ganske vist rummer digitaliseringen af høreapparater kolossale muligheder, men vi forestiller os ikke, at væksten accelererer væsentligt på den mellemlange bane. Vi mener derfor, at industrien fortjener en periode, hvor multiplerne falder, indtil der opnås en attraktiv værdisætning igen, skriver Carnegie.

Børshusets kursmål for William Demant-aktien er fortsat 225 kr.

Høreapparatkoncernen offentliggjorde sit regnskab for første halvår onsdag morgen, og på trods af at resultaterne overordnet set landede stort set som ventet, sendte investorerne aktien ned med 11,4 pct. til 259,80 kr. efterfølgende.

Torsdag genvinder William Demant-aktien 1,9 pct. til 261,80 kr.

/ritzau/FINANS

Savner du faglig inspiration i din indbakke? Modtag en mail fra chefredaktør Niels Lunde en gang om ugen og få et konstruktivt blik på ledelse og dansk erhvervsliv. Tilmeld dig til Niels Lundes nyhedsbrev i boksen herunder


Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



En moderne Hammershøi: Unik kunstner du kan investere i

Annoncørbetalt
indhold af Bruun Rasmussen

Forsiden lige nu


Industritop: Velfærd må vige for klima

Trump: En aftale med Kina er tæt på, men vi bestemmer

Færre passagerer gennem lufthavn med vokseværk: "Det er ikke tilfredsstillende"

Morgenbriefing: Dansk Erhverv vil have ekstra klimamål, Mærsk tvunget til at sadle om i miljøindsats

Vestager giver grønt lys til Telias milliardkøb

Medierne på grillen: Er det på tide at pressen skrotter bnp-tal?

Borgmester: A-kasser overbeskytter luddovne nyuddannede

Burger King har lanceret en grøntsagsburger, sådan smager den