ALK opjusterer helårsprognose en spids
ALK's topchef Carsten Hellmann i sit kontor i Hørsholm
Foto: Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Allergikoncernen ALK opjusterer prognosen for hele 2018 en lille smule, og venter nu et salg på 2,8 mia. Kr. For 2018 mod tidligere 2,7 mia. Kr. Samtidig ventes der nu et driftsoverskud (ebitda) på 50 mio. kr. mod den tidligere forventning om et rundt nul.  

"Det afspejler en bedre udvikling i første halvår end ventet og mere klarhed om markedsbetingelserne i Sydeuropa," skriver ALK.

ALK er midt i en strategisk transformation, hvor selskabet investerer i ny vækst og rydder op i porteføljen af mindre lønsomme produkter, og den mission fortsætter, skriver selskabet.

ALK oplyser, at salget i Europa og USA fortsat vil være negativt berørt af produkter, der udfases af produktionen, men det ventes nogenlunde opvejet af øget tabletsalg. Derudover venter ALK, at prispresset i Sydeuropa endnu ikke fuldt ud har materialiseret sig, og det kan også spille ind i andet halvår.

I andet kvartal nåede salget 715 mio. kr. mod 691 mio. kr. i samme kvartal 2017, svarende til 5 pct. vækst i lokale valutaer. Driftsindtjeningen i andet kvartal nåede 10 mio. kr. mod 16 mio. kr. i samme kvartal af 2017, men var alligevel højere end ALK havde regnet med, da omstruktureringer og effektivisering er kommet hurtigere end ventet.

Indtil videre har selskabet udfaset 200 produktvarianter siden 2016, svarende til 30 pct. af alle produkter, der var tilgængelige da projektet begyndte i 2016. Selskabet oplyser, at den proces endnu ikke er færdig, og at ALK's strategi om at fokusere på registrerede produkter fortsætter, for at skabe både mere kvalitet i produktporteføljen og mere effektivitet i produktionen.

Allergipillen Odactra har i USA opnået 2700 recepter ud af de ventede 5000 for 2018, og selskabet har indtil videre fået foden inden for hos 850 læger, der kan udskrive lægemidlet ud af 2000 mulige som var sat som målgruppe af ALK.


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Fagbosser åbner for flere mia til S-pensionsplan: "Det skræmmer mig bestemt ikke selvom beløbet skulle blive højere"

Bankekspert ser gerne bankerne skærpe udenlandsk forretning: "Det er et udtryk for at bankerne forstår deres opgave"

Elselskab med Dubai-rigmand på kant med loven: "Det er bekymrende"

Stifters børnebørn vil købe samtlige B-aktier i Arkil Holding: Vi vurderer ikke at en børsnotering skaber tilstrækkelig værdi

SF og Enhedslisten om S-pensionsplan: Intet problem at det koster 5-6 mia kr

Novozymes' salg skuffer efter problemer i USA: "Det er klart at vi ikke er umådeligt tilfredse"

Aktieluk i Europa: Tysk softwarekæmpe tordnede i vejret

DTU går sammen med Ørsted og Vestas: Kunstig ø i Nordsøen skal opsamle enorme mængder energi fra havvind

Panalpina udvider i Sydamerika