Virksomheder Af
Neurosearch nedjusterer forventningerne til 2018, da der har været højere udgifter end ventet på grund af den budkrig, der har været på selskabet mellem Nordic Transport Group (NTG) og Gefion Group.

Neurosearch venter nu et driftsunderskud på 5 mio. kr. mod den tidligere forventning på minus 3,5-4,5 mio. kr., oplyser selskabet i en meddelelse til fondsbørsen.

Nordic Transport Group trak sig ud af budkampen som sejrherre og sidder nu på 22,54 pct. af aktierne i Neurosearch.

Selskabet arbejder videre med en plan om at fusionere med Neurosearch, der gennem flere år ikke har haft nogen forretningsaktivitet og reelt bare været en tom børsskal.

Neurosearchs resultat i 2018 kan blive forbedret, hvis det israelske medicinalselskab Teva sælger rettighederne til midlet Pridopidine inden udgangen af oktober, hvilket vil give Neurosearch 2,7 mio. kr. i kassen.

Neurosearch solgte rettighederne til Pridopidine i 2012, men Teva har efterfølgende droppet at videreudvikle midlet på grund af for dårlige resultater i forsøg.

Der skulle dog have været interesse fra et tredje selskab for at købe rettighederne, skriver Neurosearch i meddelelsen.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Belgiere vil gå i kødet på Danske Bank

UBS: Tesla bliver kun en nicheproducent

Amerikanske aktier buldrer frem til rekordniveau: "Væksten er stærk"

Vækstspøgelse hærger: Produktiviteten falder

Hvem bliver den nye topchef i Danske Bank? Få et overblik over mulige kandidater her

Aamund tordner: Idiotisk at få millioner for dårlig ledelse

Fjerkræsproducent satser millioner på hårdt brexit: "Vi er klar til at opfange den eksport, som formentlig vil gå tabt"

Amerikanske aktier rammer rekordniveau - Trump jubler

Analyse: Lær lønforhandling af Kåre Schultz