Smukfest forventer at øge sin omsætning med millioner
Søndag er den sidste dag på årets Smukfest, hvor omkring halvdelen af årets festivalgæster allerede søndag morgen var taget hjem, vurderer talsmand for festivalen Poul Martin Bonde.
Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Trods stort udsving i vejret med både voldsom varme, kraftig blæst og silende regn har gæsterne på Smukfest ikke holdt sig tilbage, når det kommer til at bruge penge.

Det fortæller Poul Martin Bonde, talsmand for festivalen på et pressemøde søndag.

- Både fredag og lørdag har været gode omsætningsmæssigt for vores barer, hvor vi ligger mellem otte og ni procent højere end sidste år. Nu må vi se, når vi får den sidste dag med. Det kan dale yderligere, siger han.

Smukfests samlede omsætning i 2017 lå på 165 millioner kroner eksklusiv moms. Dermed ser det ud til, at Smukfest hiver cirka 13 millioner kroner ekstra ind i år sammenlignet med sidste år.

Boderne på festivalen sælger især mange drikkevarer med procenter i, og ifølge talsmanden er der en tendens til, at der bliver solgt flere eksklusive varer som champagne og specialøl.

- Noget af det, der er sket de seneste år er, at folk gerne vil have nogle mere eksklusive ting. Vi har en stor champagnebar, som vi har måttet udvide mange gange, fordi efterspørgslen er enorm.

- Folk vil også gerne have nogle drinks og den lækre friskpressede appelsinjuice til deres vodka, siger han.

Det fornemme udbud skyldes ifølge Poul Martin Bonde, at festivalens kernepublikum er kvinder i slutningen af 30'erne, og de kan ikke spises af med hvad som helst.

- Hvis vi kigger tilbage på den første festival, så tror jeg, at der var én slags øl og en kogt pølse. Det var udbuddet. Det tror jeg, at man har svært ved at spise folk af med i dag.

- Vores kernepublikum vil have nogle ordentlige varer, og det vil de også gerne betale for, siger han.

Der er maksimalt plads til 55.000 deltagere på festivalen, og i 2017 var gæsternes gennemsnitsalder 38 år. Der er lidt flere kvinder end mænd på festivalen.

Campingområderne åbnede søndag 5. august, musikprogrammet begyndte 8. august, mens det hele slutter om aftenen søndag 12. august.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Genmabs pengemaskine skuffer: Aktien i brat uvending

Dansk flymilliardær får ny ejer ombord i livsværket

Genmab faldt 13 pct. på skuffende salgstal - analytiker vurderer at Genmab når i mål for hele året

Dansk urfirma går konkurs efter få år: "Det er brandærgerligt og man siger da nogle grimme ting"

Tjener du 800.000 kr om året? Så stor en pose penge får du, hvis du udskyder din folkepension med fem år

Nervøse investorer frygter en no-deal brexit

Mens vi venter på salgstal for Genmabs pengemaskine: Her er tre analytikeres forventninger

Domstol i München giver Audi milliardbøde for dieselsnyd