Virksomheder Af
Biotekselskabet Bavarian Nordic har torsdag fået tildelt en lånemulighed på 30 mio. euro fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB). På den baggrund opjusterer selskabet sine forventninger til kapitalberedskabet ved udgangen af 2018.

Det fremgår af en meddelelse fra Bavarian Nordic.

- Lånefaciliteten vil støtte Bavarian Nordics investeringer i en ny fyldelinje, der er under opførelse, og som forventes at være driftsklar i 2021. Fyldelinjen vil udvide selskabets nuværende produktionskompetencer og vil sætte Bavarian Nordic i stand til at varetage færdigvareproduktionen af Imvamune-koppevaccinen samt andre vacciner i fremtiden, hedder det i meddelelsen.

Lånet fra EIB ydes uden sikkerhedsstillelse, og Bavarin Nordic kan vælge at udnytte det i flere trancher. Ifølge selskabet har lånet "favorable vilkår" med en fast eller variabel rente plus et tillæg på 3,21 pct. og med tilbagebetaling på syv år fra udbetaling til koncernen.

- Som følge af opnåelse af lånet opjusterer selskabet sine forventninger til kapitalberedskabet ved årets udgang fra 1.850 mio. kr. til 2.100 mio. kr., oplyser Bavarian Nordic.

EIB ejes af medlemsstaterne i EU. EIB's finansiering er garanteret af den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


USA: Blandede bolsjer på ugens sidste handelsdag - Pampers-ejer skyder til vejrs efter stærkt regnskab, Ebay slår bak

Russisk kvinde sigtet for at blande sig i USA-valg

Regner med at sælge 800 tons plantefars i Danmark i år: "Vi er blevet lidt overrumplet af vores egen succes"

Ole Birk Olesen vil gøre som Trump: Danmark skal lukke for lavine af kinesiske pakker

Lego-konkurrent varsler afskedigelser

Fed-chef tror USA' økonomi vil fortsætte frem

USA: Regnskabsaktuelle selskaber præger blandet udvikling fredag - Ebay får gedigne tæsk

Paypal sænker Ebay - og flyder selv ovenpå