Raketeventyr i Hvidovre rejser kvart mia
Foto: Pr-foto: Orbex
Virksomheder Af
Et pan-europæisk raketprojekt med base i blandt andet Hvidovre har nu sikret sig kapital i størrelsesordenen 250 mio. kr.

Det drejer sig om raketvirksomheden Orbex, der udviklet en nyt type raket til opsendelse af små satelitter.

Udvikling og test samt konstruktion af raketten foregår i Danmark, mens den senere kommercielle del, altså opsendelse af raketterne, efter alt at dømme vil ske uden for landets grænser. Sandsynligvis Skotland.

Blandt investorerne i raketvirksomheden, som bevidst har arbejdet hemmeligt gennem de sidste tre år, er blandt andre Danmarks største venturefond, Sunstone.

Her lægger ledende partner, Jimmy Fussing, ikke skjul på, at det ikke er hverdag, at fonden investerer i rumprojekter.

"Vi var slet ikke klar over, at kompetencerne var tilstede til den slags rumprogrammer i Danmark," forklarer Jimmy Fussing, kalder Sunstones investering i selskabet for 'mellemstor'.
 
"Vi så på teamet, der har vilde kompetencer fra de største inden for rumdesign. Og så kunne vi se, at de var kommet langt længere end vi havde regnet med," forklarer Jimmy Fussing.

Centrale dele af raketvirksomheden udviklingsarbejde foregår på dansk jord, nærmere betegnet Hvidovre og Faxe Kalvehave.

Her skal design og test foregå. Senere skal decideret konstruktion også ske i Danmark.

Nøglefolk fra Copenhagen Suborbitals


En af medstifterne til Orbex er danske Kristian von Bengtson, der tidligere har været med til Copenhagen Suborbitals rumprojekt i 2010.

Det skete sammen med Peter Madsen, der senere blev dømt for mord ombord på sin ubåd.

Kristian von Bengtson er dog blandt landets førende kompetencer inden for rumfart med en fortid i NASA. Han er teknisk ansvarlig i Orbex.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kristian von Bengtson.

Orbex har sikret massiv støtte fra European Space Agency og EUs innovationsstøtte samt det britiske rumagentur.

Skal håndtere ny generation af satellitter


Det der for alvor får investorer til at se muligheder i projektet, er hvordan Orbex prøver at håndtere opsendelse af den næste generation af raketter, såkaldte små-, mini-, og nanosatellitter. 

I dag er der en række virksomheder, der arbejder på at lave satellitter, der er langt mindre end tidligere. De er ofte på størrelse med en skoæske.
 
Det anslås er der i dag alene i Europa er over 50 producenter af små satellitter. Danske Gumspace, der dog ikke er involveret i dette nye raketprojekt, er en af dem.

En flaskehals for denne nye industri er dog at de er afhængige af de gængse måder at opsende satellitter på.

"Vi taler her om en marked, som alle ved kommer, men som endnu ikke har fået sine egne systemer til opsendelse af satellitter," siger Jimmy Fussing fra Sunstone, investoren i Orbex. Han peger på, at det kræver en hel ny generation af raketter.

"Det er ved at ske et skift, hvor man satser mere på små satelitter, og der skal hele raket-designet gentænkes. Der mangler nogen, der kan sende satellitterne derop," siger Jimmy Fussing, der mener, at de nye producenter kommer til kort, hvis de håber på, at få satellitter sendt op med de gængse metoder.

"Det kan betyde store forsinkelser, fordi de kommer sidst i køen. Mange af de her small-sat skal vente i halvandet år på at få deres satellitter op og så bukker de under. Så vi regner med, at der er et behov her," siger Jimmy Fussing. 
 

  

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Nordea i ny udbyttesag: Lavede fransk finte

USA: Rødt chok – de amerikanske aktier er banket tilbage til start

Medie: Udenlandske investorer sagsøger Danske Bank efter kæmpe tab

Analyse: Mens vi venter på Karsten Dybvad med det blankt polerede image som en artig spejderdreng

Bunden falder ud af oliemarkedet

Hårdt presset aktie vender rundt og ligger i grønt

Genan-stifter og PKA i dyb strid om earn out-aftale: "Det er komplet usandt"

Lauritz.com svarer igen på Bruun Rasmussens angreb

Aktier: Frygt og nervøsitet har overtaget aktiemarkedet og sender C25 massivt ned - Genmab lyser op