Svensk regering om Telia-køb: Det sidste ord er ikke sagt
Foto: Scanpix/ Ints Kalnins
Virksomheder Af
Det er ikke i den svenske stats interesse, at teleselskabet Telia har købt tv-selskabet Bonnier Broadcasting, der inkluderer streamingtjenesten C More, svensk TV4 og finsk MTV.

Sådan lyder kritikken fra Sveriges statsminister Stefan Löfven (S), som dermed bakker op om erhvervsminister Mikael Damberg (S), der tidligere fredag blandede sig i købet.

- Det er et mediepolitisk spørgsmål, og vi kan sige, at det sidste ord ikke er sagt i denne her sag endnu, siger statsministeren til SVT Nyheter.

Den svenske stat ejer knap 40 procent af Telia-koncernen.

Erhvervsministeren vil fredag eftermiddag have en forklaring fra selskabet på, hvordan det ser på sagen.

- Jeg er ikke imponeret. Det er vigtigt for regeringen med et mangfoldigt mediebillede, og det er desuden vigtigt, at der er en stærk økonomi, siger Mikael Damberg til det svenske nyhedsbureau TT.

Stefan Löfven understreger, at den svenske stat ikke skal eje jordbaserede tv-kanaler.

- Det er præcis det, som erhvervsministeren siger. Vi synes ikke, at staten skal have jordbaserede tv-kanaler. Det er ikke i statens interesse. Jeg støtter fuldt ud hans synspunkt, siger statsministeren til SVT Nyheter.

Telia skriver i en pressemeddelelse, at købet af tv-selskabet er helt på linje med selskabets strategi og ambition om at tilbyde mere til sine kunder.

Prisen er 9,2 milliarder svenske kroner. Det svarer til 6,6 milliarder danske kroner.

Administrerende direktør for Telia Johan Dennelind fortæller, at han ikke ser nogen problemer med købet.

Han ønsker over for TT ikke at kommentere, hvordan forhandlingerne om købet er foregået. Han siger dog, at købet er i overensstemmelse med selskabets strategi.

/ritzau/


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Bavarian-boss om ny kræftstrategi: "Vi har set nogle imponerende resultater"

Vestas: Carnegie skærer kursmålet og siger "hold" efter regnskab

Anders Runevad: Alle skal betale for Trumps told

Carlsberg-bossens benhårde strategi beruser aktien - stiger flot efter regnskab

Selvsikker Bavarian topchef: Spændende måneder forude

Carlsberg-analytiker: Strategien virker - investorer skal være tålmodige

Udsigt til kaos i Sverige: Vi får en svag regering

Bavarian Nordic fastholder helårsprognose efter tab i første halvår

Autostrade under beskydning efter motorvejskollaps