Telia køber Bonnier Broadcasting for 6,6 mia.
Foto: Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Det svenske medieselskab Bonnier, der blandt andet ejer halvdelen af Børsen, har solgt Bonnier Broadcasting til Nordens største telekoncern Telia for 9,2 mia. skr. (6,6 mia. kr.), fremgår det af en meddelelse.

Bonnier Broadcasting inkluderer mærkerne TV4, C More og det finske MTV. Prisen der betales svarer til 15,4 gange driftsindtjeningen (EV/EBIT), baseret på de seneste 12 måneders indtjening indtil udgangen af marts 2018.

"Det er meget vigtigt for Telia. Opkøbet er et naturligt skridt mod at komplementere Telias kerneforretning, hvor vores millioner af kunder giver os en meget stærk position i markedet," skriver Telias topchef Johan Dennelind i pressemeddelelsen.

Opkøbet vil ikke berøre Telias aktietilbagekøb, men ventes at skabe synergier fra 2020, der vil have en årlig effekt på 600 mio. svenske kr. Fra 2022. 

Bonnier Broadcasting havde i 2017 en omsætning på 7497 mio. svenske kr. og et driftsoverskud på 423 mio. svenske kr. (ebita).

Med købet opbygger Telia et nyt forretningsområde, som Bonnier Broadcastnings nuværende topchef Carsten Almquist bliver chef for.

"Vi er overbevist om, at dette er en rigtig god forretning for Bonnier, og for vores selskaber. Bonnier har som familieejet virksomhed et udpræget langsigtet perspektiv, og dette salg giver samtlige virksomheder en forstærket finansiel base og de bedst mulige forudsætninger for fremtiden," siger Carl-Johan Bonnier, bestyrelsesformand i Bonnier.

Købesummen på 9,2 mia. svenske kr. kan potentielt udvides med yderligere 1 mia. svenske kr., hvis særlige indtjeningsmål opnås.

Bonnier købte sig ind i TV4 i 1997, og blev eneejer i 2007. I 2005 købte selskabet MTV, og i 2008 opkøbtes C More, der dengang hed Canal Plus.


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Svensk venturefond smider millioner i danske iværksætterguldfugle

Thulesen Dahl vil stadig hæve pensionsalderen - men kræver samtidig ny aftale for nedslidte

CNN lægger sag an mod Trump-administrationen

Efter stort kursfald - DFDS er et godt køb

Det koster statskassen 59 mia kr at droppe højere pensionsalder: "Samfundsøkonomisk vil det have store konsekvenser"

Dansk Byggeri: Drop smartphone-skat allerede nu - så bliver den sværere at genoplive

Lars Marcher om Ambus potentiale: "Man skal se det her med lidt jyske briller"

Advokat for whistleblower har fire pointer fra Danske Bank-sagen: Den ene - grådighed vinder altid

Overvejer du at omlægge dit boliglån? Her er to scenarier du skal tage stilling til