Swedbank løftet af engangsposter og lave nedskrivninger
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Swedbanks andet kvartal bød på lidt færre ordinære indtægter end forudset i markedet, men en stor engangsindtægt og lave nedskrivninger løftede resultatet op over det ventede.

Ifølge estimater indsamlet af SME Direkt var der forudset et nettooverskud på 5349 mio. svenske kr., men Swedbank præsterede i alt et overskud på 6014 mio. svenske kr. efter skat.

Indtægterne var på 11.797 mio. svenske kr., hvoraf 677 mio. svenske kr. stammede fra salget af kreditbureauet UC. Estimatet var til sammenligning på 11.444 mio. svenske kr. ifølge SME Direkt.

Bankens nedskrivninger var desuden en netto tilbageførsel på 135 mio. svenske kr., hvilket kom som en stor overraskelse for markedet, der havde ventet en belastning på minimum 130 mio. svenske kr. ifølge estimater fra Bloomberg.

Swedbanks direktør, danske Birgitte Bonnesen, fortæller i regnskabet om et fortsat højt aktivitetsniveau blandt kunderne og et stærkt økonomisk klima.

Banken fastholder sit mål om at holde udgifterne under 17 mia. svenske kr. i både 2018 og 2019. I første halvår af 2018 voksede de 6 pct. til 8431 mio. svenske kr.

/ritzau/FINANS


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Bavarian-boss om ny kræftstrategi: "Vi har set nogle imponerende resultater"

Vestas: Carnegie skærer kursmålet og siger "hold" efter regnskab

Anders Runevad: Alle skal betale for Trumps told

Carlsberg-bossens benhårde strategi beruser aktien - stiger flot efter regnskab

Selvsikker Bavarian topchef: Spændende måneder forude

Carlsberg-analytiker: Strategien virker - investorer skal være tålmodige

Udsigt til kaos i Sverige: Vi får en svag regering

Bavarian Nordic fastholder helårsprognose efter tab i første halvår

Autostrade under beskydning efter motorvejskollaps