Ferrari-aktien soler sig i positiv analyse og springer op på børsen
Ferrari-aktien nyder fredag godt af en positiv analyse fra et analysehus.
Foto: Wikimedia Commons / Public domain/Free
Virksomheder Af
Den italienske sportsbilsproducent Ferrari har en god fredag på børsen i Milano, hvor aktien stiger pænt efter en positiv analyse fra Consumer Edge.

Ifølge analysehusets analytiker James Albertine tilbyder Ferrari en "sjælden" kombination af et ikonisk brand og et afkast af den investerede kapital på mere end 30 pct.

- Selskabet ligger godt placeret i forhold til sine konkurrenter på eksklusivitet, autenticitet og inddrivelse, siger James Albertine i sin analyse ifølge Bloomberg News.

I forlængelse tilføjer han, at Ferrari har mulighed for at øge sin volumen ved for eksempel at tilbyde et nyt "brugskøretøj", uden at der behøver at blive gået på kompromis med brandets eksklusivitet.

Sammen med de rosende ord indleder analytikeren dækning af Ferrari-aktien med den positive anbefaling "overvægt" og et kursmål på 130 euro.

Fredag eftermiddag stiger Ferrari-aktien til 123,10 euro, hvilket er en stigning på 3,8 pct. i forhold til torsdagens lukkekurs.

Med stigningen deler Ferrari-aktien pladsen som den sjettemest stigende aktie i det brede Stoxx 600-indeks, idet aktien i det luxembourgske teknologiselskab SES ligeledes stiger 3,8 pct.

/ritzau/FINANS

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Amerikansk storbank: Flyvende biler bliver et gigamarked inden for de næste 20 år

Brødre henter stor trecifret millioninvestering til californisk it-komet – har rejst mere end 1 milliard siden 2009

Helle Ib: Danskerne kan være på vej til valgurnerne inden påskeferien

Mærsk: Vi er ikke et shippingfirma mere

SF tager fra de rige og giver til de fattige i skatteoplæg

Carlsberg er klar med ny sixpack og vinker farvel til adskillige ton overflødigt plastik

Retailer på Amazon: "Deres mål er decideret modsat dit"

Trump er på vej med melding om nedlukning og grænsesikkerhed

Det vigtigste for dine aktier i ugen der kommer