Irske Ryanair-piloter strejker og flere kan følge dem
Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
En strejke blandt lavprisflyselskab Ryanairs irske piloter betyder 30 aflyste fly midt i den travle sommerperiode.

94 ud af 350 irske piloter har torsdag gjort alvor af den varslede strejke på 24 timer. Det oplyser Ryanair i en besked på sin hjemmeside, hvor selskabet samtidig beklager over for de berørte kunder.

Ifølge Ryanair har selskabet forhandlet med piloterne for at undgå en strejke - men uden held. Og der kan være mere på vej.

"Vi kan ikke udelukke flere forstyrrelser i juli og august," skriver Ryanair.

Aflysningerne går især ud over passagerer med billetter til Storbritannien. Selskabet har lagt sig i selen for at få passagerer med billetter til feriedestinationer i Sydeuropa sendt afsted.

Ryanairs topchef, Michael O'Leary, har tidligere kategorisk nægtet at indgå aftaler med fagforeninger i de lande, hvor selskabet åbner baser.

Men topchefen meldte i slutningen af sidste år og i starten af i år ud, at han nu vil anerkende fagforeningerne.

Det er dog blevet ved snakken, mener personalet, som har præsenteret ledelsen for en række krav til forbedringer af løn og arbejdsvilkår og truer med strejker i højsæsonen, hvis de ikke bliver efterkommet.

Efter de irske piloter varslede strejken, har kabinepersonalet hos Ryanair i flere europæiske lande fulgt trop.

De ansatte i Italien varsler 24-timers strejke 25. juli, mens kabinepersonale i Spanien, Portugal og Belgien strejker i 48 timer 25. og 26. juli.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


31-årige Jeppe Kirk Bonde sagde sit job op for at blive trader - nu tjener han 90.000 kr om måneden alene på gebyrer fra sine følgere

To Danske Bank-direktører stoppede undersøgelse af hvidvask i 2014

Toldsatser for milliarder træder i kraft i dag: Kina har meldt fra til forsoningsaftaler senere på ugen

Coloplast i bund - Ørsted i top

Hvem bliver den nye topchef i Danske Bank? Få et overblik over mulige kandidater her

Chefanalytiker efter ny told: Her er værste scenarie for aktierne

Godt nyt kan være på vej til danske virksomheder: Udsigt til lavere told på dansk eksport til Kina

Verden rundt: Europæiske investorer er sultne efter cannabis-aktier

Samuelsen vildledte Folketinget om SAS-sag