Irske Ryanair-piloter strejker og flere kan følge dem
Foto: Reuters/Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
En strejke blandt lavprisflyselskab Ryanairs irske piloter betyder 30 aflyste fly midt i den travle sommerperiode.

94 ud af 350 irske piloter har torsdag gjort alvor af den varslede strejke på 24 timer. Det oplyser Ryanair i en besked på sin hjemmeside, hvor selskabet samtidig beklager over for de berørte kunder.

Ifølge Ryanair har selskabet forhandlet med piloterne for at undgå en strejke - men uden held. Og der kan være mere på vej.

"Vi kan ikke udelukke flere forstyrrelser i juli og august," skriver Ryanair.

Aflysningerne går især ud over passagerer med billetter til Storbritannien. Selskabet har lagt sig i selen for at få passagerer med billetter til feriedestinationer i Sydeuropa sendt afsted.

Ryanairs topchef, Michael O'Leary, har tidligere kategorisk nægtet at indgå aftaler med fagforeninger i de lande, hvor selskabet åbner baser.

Men topchefen meldte i slutningen af sidste år og i starten af i år ud, at han nu vil anerkende fagforeningerne.

Det er dog blevet ved snakken, mener personalet, som har præsenteret ledelsen for en række krav til forbedringer af løn og arbejdsvilkår og truer med strejker i højsæsonen, hvis de ikke bliver efterkommet.

Efter de irske piloter varslede strejken, har kabinepersonalet hos Ryanair i flere europæiske lande fulgt trop.

De ansatte i Italien varsler 24-timers strejke 25. juli, mens kabinepersonale i Spanien, Portugal og Belgien strejker i 48 timer 25. og 26. juli.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


i Trumps fravær bliver Brasiliens Bolsonaro hovedattraktionen på årets Davos

Forfatter Sofie Jama vil vise, at selv ikke omskæring kan tøjle seksualiteten

Avis: Skat reagerede ikke på oplysninger om svindel

Danmark kan være klar til VM-semifinale før næste kamp

Helle Ib: Danskerne kan være på vej til valgurnerne inden påskeferien

Jeg er god til at glo

Brødre henter stor trecifret millioninvestering til californisk it-komet – har rejst mere end 1 milliard siden 2009

Amerikansk storbank: Flyvende biler bliver et gigamarked inden for de næste 20 år

Test: Topudstyret Alfa Romeo med 280 hk turbomotor er i festhumør