Norwegian åbner ny base for langdistanceruter i København
Foto: Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Det norske lavprisselskab Norwegian vil udvide i København ved at ansætte flere piloter, der skal flyve på selskabets langdistanceflyruter.

Det oplyser luftfartsselskabet i en pressemeddelelse.

- Det er naturligt for os at etablere en base for piloter i København med den størrelse, som vores skandinaviske langdistanceoperation i dag har, siger HR-direktør i Norwegian Helga Bollmann Leknes i meddelelsen.

- Basen i København vil bidrage til at forenkle og styrke vores forretning og skabe lokale arbejdspladser, siger hun.

Den nye langdistancebase vil betyde 80 nye pilotstillinger i København.

Norwegian har i forvejen godt 500 ansatte i København, der primært servicerer de korte, europæiske ruter. Heraf er omkrig 200 piloter.

Etableringen af basen sker i samarbejde med fagforeningen Flyvebranchens Personale Union FPU. Norwegian understreger, at selskabet har indgået overenskomst med fagforeningen.

Basen vil først og fremmest have betydning for de ansatte i selskabet, og hvordan Norwegian kan indrette sit netværk. Men den får ikke umiddelbart konsekvenser for passagererne i form af flere ruter eller flere direkte fly.

I forvejen har Norwegian planlagt at opruste med flere afgange fra København til Thailand til vinter.

/ritzau/

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Blockchain kan udløse milliardgevinst i Danmark

Annoncørbetalt
indhold af Deloitte

Forsiden lige nu


DSV-formand: Vi vil være blandt de største

Analyse: Afgørende dage venter May, som nu får brug for Labours hjælp

Historisk mange udskiftninger i bestyrelsestoppen

Svært for Løkke at gentage 2011-scoop

Aktier: Bankfest på Wall Street onsdag

Privathospitaler øjner guld i Løkkes reform

Theresa May overlever mistillidsafstemning i Underhuset

Analyse: DSV skal vokse og det skal gå stærkt

Jyske Bank vil sælge datterbank i Gibraltar: "Bedre at andre tager over fremadrettet"