Trykket stemning på Hong Kong-børs efter skuffende børsdebut
Smilet var ellers bredt, da Xiaomis stifter, formand og adm. direktør Lei Jun mandag skød handelen med Xiaomi-aktien i gang i Hong Kong.
Foto: Bobby Yip / Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
En skuffende børsdebut for kinesiske Xiaomi - verdens fjerdestørste producent af mobiltelefoner - er ikke ligefrem godt nyt for kinesiske virksomheder med appetit på at gå på børsen i Hong Kong.

Med udsigten til en handelskrig mod USA kan investorerne frygte, at de kinesiske virksomheders fremtidige indtjening ikke bliver så imponerende, som de ellers kunne håbe på.

Da mandagens handel var slut, var den triste kendsgerning, at kursen på Xiaomi-aktien var faldet i løbet af dagen.

Og selv om den tog revanche med stigninger tirsdag, så ændrer det ikke på, at værdisætningen af Xiaomi endte langt under det forventede.

Stemningen er ikke god

Det er ikke specielt godt nyt for andre kinesiske new-tech virksomheder, der har vist interesse for at blive børsnoteret lokalt, skriver CNBC.

Det gælder f.eks. en platform til udbringning af mad ved navn Meituan Dianping. Men også den finansielle tjeneste China Renaissance.

Det er ellers ikke så længe siden, at et par andre kinesiske børsnoteringer blev overtegnet mange gange.

"Men stemningen i markedet er ikke vanvittigt god. Og investorerne giver ikke store præmier til de såkaldte ny økonomi teknologiaktier," siger Jackson Wong, der er direktør i Huarong International Financial Holdings.

Han sigter her især til virksomheder, hvis tjenester er baseret på diverse internetforbindelser.

På Hong Kong Stock Exchange bidrager det heller ikke ligefrem positivt til den aktuelle stemning, at den lokale internetgigant Tencent søndag meldte ud, at man har besluttet at børsnotere sin online musikforretning, Tencent Music Entertainment Group, på en ikke nærmere specificeret amerikansk børs.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Blockchain kan udløse milliardgevinst i Danmark

Annoncørbetalt
indhold af Deloitte

Forsiden lige nu


I Trumps fravær bliver Brasiliens Bolsonaro hovedattraktionen på årets Davos

Nye faresignaler fra luftfart: Fald i godsmængderne

Forfatter Sofie Jama vil vise, at selv ikke omskæring kan tøjle seksualiteten

Avis: Skat reagerede ikke på oplysninger om svindel

Danmark kan være klar til VM-semifinale før næste kamp

Et halvt års arbejde fyret af på ti minutter: Han Kjøbenhavn skifter den danske modeuge ud med den franske

Helle Ib: Danskerne kan være på vej til valgurnerne inden påskeferien

Jeg er god til at glo

Brødre henter stor trecifret millioninvestering til californisk it-komet – har rejst mere end 1 milliard siden 2009