Flere byggefirmaer går konkurs trods opsving
Byggefagenes Samvirke i Aalborg blokerer et byggefirma, som benytter polske arbejdere. Siden 2013 har 3F forsøgt at få overenskomst med firmaet. I første halvår krakkede 468 byggefirmaer trods et økonomisk opsving.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
I første halvår fa 2018 gik 468 bygge- og anlægsfirmaer konkurs. Det er knap 30 pct. flere i første halvår af 2017. Alene i sidste uge krakkede 79 byggefirmaer mod 17 konkurser i samme uge sidste år.

Det skriver Fagbladet 3F.

"Det er stærkt bekymrende, for det burde jo gå rigtig godt for byggefirmaerne lige nu," siger Palle Bisgaard, næstformand i 3F Byggegruppen.

"Desværre oplever vi mange brodne kar og mange firmaer, der åbner for kun at lukke igen. Det belaster hele branchen, når folk er ligeglade med deres ansvar," siger han.

Sidste år ventede Dansk Byggeri ellers færre konkurser.

"Med opsvinget forventede vi, at der kom færre konkurser, men det har desværre ikke været tilfældet," siger Andreas Fernstrøm, analysechef i Dansk Byggeri.

Gennem det seneste år er 919 byggefirmaer gået konkurs. Det er det største antal firmaer, siden finanskrisen i 2010. Året forinden var der kun 747 konkurser.

Thomas Frommelt leder revisionsfirmaet Deloittes branchegruppe for byggeri. Han rådgiver små og mellemstore byggefirmaer.

"I takt med at alle har meget at lave, skal virksomhederne jonglere mellem flere opgaver og samtidig tjene penge. Små virksomheder får travlt med for meget, og det koster i sidste ende," siger Thomas Frommelt.

Desværre er ikke alle klar til starte eget firma, mener Thomas Frommelt.

"Flere åbner deres egen virksomhed, fordi der er meget arbejde at få, men det er ikke ensbetydende med, at de kan drive en virksomhed ordentligt. Man skal derfor sørge for at uddanne virksomhedsstarterne bedre," siger han.

De mange konkurser i små virksomheder med få ansatte bekymrer ikke Dansk Byggeri.

"Det er ubehagelige tal at læse, men jeg ser det ikke som det største problem. De virksomheder, der går konkurs, er blevet mindre, så for mig er tallene ikke så slemme," siger Andreas Fernstrøm.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Samuelsen vildledte Folketinget om SAS-sag

Ny kæmpefond skal bremse dansk børsflugt

Tidligere Genmab-stifter går på børsen i New York

Vestager går i flæsket på Amazon: Kvæler kongen af nethandel de små virksomheder på platformen?

Venstre om Wammens skattemissil: "Det er så hyklerisk og utroværdigt"

Mette Frederiksen vil aflyse skattefri mobil: Pengene skal gå til udsatte børn

Nu bliver dit kørekort til en app: Regeringen vil gøre ID-beviser digitale

I mexicanske Oaxaca kan du lade guidebogen ligge derhjemme og gå på opdagelse i farvestrålende gader

Audi A6 Avant: Skønhed i stort format