Goldman Sachs hæver Mærsk-anbefaling til "køb" fra "neutral"
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Mærsk-aktien er kommet i kridthuset hos den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, der hæver sin anbefaling af aktien til "køb" fra tidligere "neutral".

Omvendt vælger Goldman Sachs at sænke sit kursmål for aktien til 9500 kr. fra 10.300 kr., viser data fra Bloomberg.

B-aktien hos Mærsk sluttede onsdag 2,5 pct. lavere til kurs 7600 kr. Det skete som følge af den seneste udvikling i handelskrigen mellem USA og Kina, hvor USA natten til onsdag meddelte, at landet vil indføre en ekstra importtold på 10 pct. på en række varer fra Kina. Samlet estimeres varerne, som kan blive pålagt tolden, at have en værdi af omkring 200 mia. dollar.

Efter meldingen fra USA var Kina hurtigt på banen for at fortælle, at de nye tariffer er "totalt uacceptable", og at de vil blive gengældt - dog uden at kineserne konkretiserede hvordan.

Handelsspændingerne og toldkrigen mellem USA og Kina har væsentlig betydning for selskaber som Mærsk, der har det bedst i et miljø med global samhandel.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Samuelsen vildledte Folketinget om SAS-sag

Ny kæmpefond skal bremse dansk børsflugt

Tidligere Genmab-stifter går på børsen i New York

Vestager går i flæsket på Amazon: Kvæler kongen af nethandel de små virksomheder på platformen?

Venstre om Wammens skattemissil: "Det er så hyklerisk og utroværdigt"

Mette Frederiksen vil aflyse skattefri mobil: Pengene skal gå til udsatte børn

Nu bliver dit kørekort til en app: Regeringen vil gøre ID-beviser digitale

I mexicanske Oaxaca kan du lade guidebogen ligge derhjemme og gå på opdagelse i farvestrålende gader

Audi A6 Avant: Skønhed i stort format