Maersk Container Industry skal fyre 1200 medarbejdere i Chile
Foto: Arkivfoto/ Edgar Su/Reuters/ Ritzau/Scanpix
Virksomheder Af
Maersk Container Industry har besluttet sig for at lukke ned for produktionen af kølecontainere, såkaldte reefers, i San Antonio i Chile og i stedet alene producere kølecontainere ved selskabets oprindelige produktionssted i Quingdao i Kina. Beslutningen har umiddelbar effekt, og den berører 1209 medarbejdere, som nu skal finde nyt arbejde.

Det oplyser Maersk Container Industry i en pressemeddelelse torsdag.

"Efter en grundig analyse har vi konkluderet, at konsolideringen af aktiviteterne på en fabrik vil give styrket kapacitetsudnyttelse og en mere simpel omkostningsstruktur. Det vil tillade os at servicere vore kunder bedre og fokusere på innovation for derved at reagere på den voksende efterspørgsel på kølecontainerteknologi," siger Sean Fitzgerald, administrerende direktør i Maersk Cotainer Industry, i en pressemeddelelse.

Produktionen i Quingdao blev startet i 1998, mens man fra San Antonio siden 2015 har leveret såkaldte "Star Cool Integrated"-containere til brug for eksport fra vestkysten af Latinamerika. Maersk Container Industry begrunder forandringerne med, at man har oplevet et fundamentalt skifte i reefer-markedet mod "svær" overkapacitet.

Maersk Container Industry forklarer, at det har været udfordrende at udvikle en lokal supply chain-base af råvarer og nøglekomponenter, der kunne støtte fabrikken. Som et resultat af det har produktion på fabrikken vist sig ikke at være konkurrencedygtig i det globale marked.

"Den hårde realitet er, at for at være konkurrencedygtig i dag kræves det, at vi tilpasser vores drift konstant. Fundamentale markedsfaktorer har ændret sig, og det må vi også for at vokse med markedet," uddyber Fitzgerald.

Med beslutningen er der udsigt til, at 1209 kompetente medarbejdere i San Antonio i Chile står uden job.

Med lukningen i Chile vil Maersk Container Industry have sit hovedkvarter med forskning og udvikling i Danmark og to produktionssteder i Kina for henholdsvis køle- og tørfragt.

/ritzau/FINANS


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Postkort fra Wallstreet: Hvorfor se på Tyrkiet, når vi har Walmart?

Rådgiver for Det Hvide Hus i vidtgående samarbejde med Mueller-efterforskning

Kronik: Hvor skal vi investere når næste recession kommer?

Iran barsler med nyt kampfly: "Hvis noget land vil true vores sikkerhed, vil det få et knusende modsvar"

Borgere har fået fradrag på 11 mia kr af boligjobordning

Livsnyderi i filmiske omgivelser: Kom med på et femstjernet sandslot midt i charterørkenen

Putin og Merkel drøfter omstridt gasledning på topmøde