Carlsberg risikerer millionbøde grundet medvirken i priskartel
Foto: Scanpix / Erik Refner
Virksomheder Af
En faktura bliver altafgørende, når Carlsberg skal forsøge at overbevise den tyske appeldomstol om bryggeriets uskyld for angiveligt at have medvirket i et omfattende priskartel i Tyskland tilbage i 2007. Det skriver Jyllands-Posten.

Det kan risikere at blive en dyr fornøjelse for Carlsberg på retssagsfronten. Onsdag begyndte bryggerikoncernens appelsag, der skal afgøre, hvorvidt Carlsberg skal betale en kæmpebøde. Ifølge Jyllands-Posten bliver fakturaen en afgørende del af koncernens forsvar for at få omstødt karteldommen, der kan løbe op i en bøde på 462 mio. kr.

Afgørelsen kan falde allerede til september eller oktober, men ifølge avisens oplysninger har Carlsberg ikke lagt den eventuelle millionbøde til side. Hensættelsen fremgår heller ikke af bryggeriets seneste regnskab.

- Ledelsen er ikke enig i konkurrencemyndighedernes konklusioner, og derfor har Carlsberg Deutschland appelleret dommen, skriver bryggeriet i sit seneste årsregnskab ifølge Jyllands-Posten.

Analytiker hos ABG-Sundal Collier Michael Vitfell-Rasmussen påpeger, at Carlsberg formentlig er ret sikker på at vinde sagen.

- Hvis de har den mindste smule tvivl, så plejer de at hensætte, siger han.

Carlsberg har ikke ønsket at kommentere sagen, hensættelsen eller Jyllands-Postens oplysninger.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Danske Bank-whistleblower offentliggør del af omdiskuteret aftale

Analyse: Mens vi venter på Karsten Dybvad med det blankt polerede image som en artig spejderdreng

Brøndby-direktør efter nedjustering: Vi tror stadig på en tredjeplads inden nytår

Citi barberer 30 pct. af kursmål for Genmab

Storbanker vildt uenige om aktiernes udvikling næste år: Festlig eller forsigtig strategi?

Live: Se whistleblower i Danske Banks hvidvasksag tale til EU's udvalg for skattesvindel

Brøndby IF nedjusterer: Hovedinvestor forlænger støtten

Minister om rullende udbyttesag i Nordea: "Jeg går ud fra, at bestyrelsen i ATP vurderer, om de har tillid til deres direktør"

Mens du sov: Ny nedtur til amerikanske aktier - "Der er dårlige nyheder på vej"