Tesla varsler massefyringer for at redde profitten
Foto: Joe Skipper/Reuters/Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Tesla vil fyre flere tusinde medarbejdere for at gøre selskabet mere profitabelt. Det skriver Reuters baseret på et brev, som Teslas ejer, Elon Musk, har skrevet til sine ansatte.

De mange fyringer skal ske uden at påvirke produktionen af modellen Tesla 3, der er afgørende for selskabets evne til at blive profitabelt.

"Som led i indsatsen for at få en mere simpel organisation - og behovet for at reducere omkostninger og blive profitable - har vi truffet den svære beslutning at afskedige omkring 9 pct. af vores kolleger," skriver Elon Musk.

En talsmand fortæller til Reuters, at fyringerne vil sende antallet af medarbejdere ned på 37.000. Det svarer til, at omkring 3500 ansatte bliver fyret.

Tesla har de seneste mange måneder haft gevaldige problemer. Ikke alene har selskabets eksisterende modeller, der er delvist selvkørende, været involveret i en stribe uheld, produktionen af den nye Model 3 har også hængt i bremsen.

Modellen var præsenteret som Teslas introduktion i markedet for biler til helt almindelige mennesker. Hundrede tusindvis har forudbestilt modellen.

Men produktionen er langt fra øget så hurtigt, som Tesla havde meldt ud, at den ville. Derfor er Elon Musk i en periode flyttet ind på fabrikken for at få produktionen på skinner.

På en telekonference i maj skabte Elon Musk yderligere tumult, da han nægtede at svare på flere spørgsmål fra analytikere og kaldte deres spørgsmål om Teslas behov for mere kapital for tørre og kedelige.

Tesla er stadig langt fra overskudsgivende, og selskabets evne til konstant at rejse kapital er afgørende. Derfor blev det taget ganske dårligt op af aktiemarkedet, at topchefen ikke ville svare på spørgsmål om netop det.

Selskabets tabte 1961 millioner dollar i 2017, 675 millioner dollar i 2016 og 889 millioner dollar i 2015.

/ritzau/


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Nordea ramt af ny udbyttesag: Banken brugte skattefinte i milliardfond i Nykredit

May får opbakning til brexit-aftale i kabinettet - svære dage venter hende

Nordea fortryder: "Vi vil ikke være den bank, som vi var dengang"

Analyse: May sikrede kun lige akkurat støtte fra sine ministre - det kan blive et problem for brexit

ATP-boss kan ikke huske formål med udbyttefond

Aktier: Vækst- og handelsbekymringer trak USA i minus

Løkke: Aftale er et stort skridt frem mod bøvlet brexit

"Man må acceptere at give kontrollen fra sig og stole på folk"

Billedserie: 700 gæster var med da Gazellevinderen blev kåret i Syddanmark