Pandora-formand efter rygter: Fuld opbakning til Colding Friis
Pandora-boss Anders Colding Friis, da han tiltrådte i 2015.
Foto: Arkivfoto: Linda Hansen / Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
Der er ikke knas mellem topfigurerne i Pandora.

Sådan lyder det i en skriftlig udtalelse fra Pandora-formand Peder Tuborgh, som pointerer, at topchef Anders Colding Friis har fuld rygdækning fra bestyrelsen.

"I løbet af de sidste 3 år er Pandora næsten fordoblet målt på salg, og Anders Colding Friis og hans ledelsesteam har bestyrelsens fulde opbakning til at gennemføre den langsigtede strategi," oplyser Peder Tuborgh.

Medie: Kold luft i toppen af Pandora

Udtalelsen kommer efter, at onlinemediet InsideBusiness fredag offentliggjorde en historie baseret på anonyme kilder, men med det umisforståelige budskab, at Peter Tuborgh og Anders Colding Friis ikke er enige om strategien for selskabet. 

Øjensynligt skulle Peder Tuborgh være utilfreds med aktiekursens fald, der efter selskabets første kvartalsregnskab for to uger siden faldt 15,5 pct., og den nedadgående kurs er mere eller mindre fortsat i mellemtiden.

Alene torsdag faldt Pandora 4,1 pct., efter at Carnegies analytiker Lars Topholm barberede kursmålet på aktien ned fra 700 kr. til 400 kr. - ligesom Topholm vurderer, at Pandora senere på året må nedjustere sine guidelines for i år.   

Mistillid har ramt Pandora

Blandt iagttagere omkring Pandora har det gennem noget tid lydt, at der ikke er tillid til de meldinger, som Pandora-ledelsen kommer med. Senest skabte det blandt enkelte investorer vrede, da selskabets vækst i Kina bremsede kraftigt op fra fjerde kvartalsvækst på 62 pct. i 2017 til en første kvartalsvækst på kun 16 pct. her i 2018.

Peder Tuborgh forsøger øjensynligt at få aktiemarkedet til at holde fokus på bolden fremfor personer.

"Vi ønsker naturligvis at levere langsigtet værdi til vores aktionærer. Det er vores overbevisning, at vi gør det bedst ved at forfølge den langsigtede strategi for Pandora, som bestyrelsen og direktionen har udarbejdet sammen og præsenterede tidligere i år," skriver han i udtalelsen.

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Danske Boligadvokater: Forbrugerrådet Tænk forringer forbrugernes vilkår ved boligkøb

Aktier: Handelsnyt sikrede plusser til sidst

Bolia gør klar til enorm satsning: "Vi behøver ikke låne Lars Larsens milliarder"

Liberal Alliance: ATP-topchef kan ikke fortsætte efter udbyttefinte

Filmproducer Meta Louise Foldager Sørensen: "Jeg er grådig på livet"

May tager styringen i brexitforhandlinger

Vilde tal: Uden de seneste tolv års reformer skulle det offentlige forbrug skæres med 77 mia kr

Overblik: Bavarian Nordic blev igen C25-taber - NKT kollapsede helt

Trump er optimistisk i handelsstriden efter kinesisk svar