Et brev fra Trump gjorde ondt på de amerikanske aktier
Donald Trump.
Foto: NICHOLAS KAMM
Virksomheder Af
Et brev blev ganske afgørende for de amerikanske investorer torsdag.

Afsenderen af brevet var USA-præsident Donald Trump og modtageren Nordkoreas leder Kim Jong-Un.

Beskeden fra Trump var, at der ikke bliver noget møde mellem ham og Nordkoreas leder den 12. juni, og det gjorde prompte udslag i aktiekurserne på Wall Street.

Markederne tog sit et ordentligt dyk i minutterne efter offentliggørelsen af brevet. Senere rettede kurserne sig igen, men det var ikke nok: Alle tre ledende indeks lukkede således i rødt.. Dow Jones var ved lukketid nede med 0,88 pct., Nasdaq med 0,02 pct. og S&P med 0,2 pct.

Både elektronikkæden Best Buy og hvidevaregiganten Whirlpool havde en skidt dag og lukkede i minus på henholdsvis 6,65 og 8,28 pct.

Omvendt havde energikoncernen NRG Energy en god dag, for investorerne sendte aktien op med 3,9 pct.

"Cirkus-Trump" 

Flere aktører og statsledere har udtrykt deres overraskelse og ærgrelse over Trumps afvisning af Nordkorea.

Parterne skulle have diskuteret Nordkoreas atomprogram, men det bliver der altså ikke noget af.

"Det er Trump-cirkusset, som fortsætter, og som sender aktierne ned. Det er historien torsdag, også selv om der er meget andet at forholde sig til," siger Lars Skovgaard Andersen, seniorstrateg i Danske Bank, ifølge Ritzau.

Han mener dog ikke, at den geopolitiske risiko er så stor, som den formentlig bliver gjort til i øjeblikket.

"Det er støj, og vi er nødt til at have fokus på bolden. Det er meget mere vigtigt at holde øje med maskinrummet. Den globale økonomi. Den amerikanske økonomi. Og her ser det solidt ud, selv om data måske er inde i en lidt blød fase. I min optik bør man være køber, når geopolitik rammer aktiestemningen, men reelt ikke rammer ned i den fundamentale økonomi," siger Lars Skovgaard Andersen. 

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Kristian Jensen i stenhårdt angreb på Mette Frederiksen: "Hvorfor vil du ikke lægge din økonomiske politik frem?"

Helle Ib: Venstres lange vej til valget

Vandretur på Buddhas bjerg

Løkke om Støjberg som V-formand: "Jeg kan ikke gennemskue, om hun har alderen og fysikken til det"

Kronik: Dommedag for boligmarkedet?

Støjberg om at blive V-formand: Jeg har ikke besluttet mig

Løkke til advokater og bankfolk: "Ryd op nu. Ellers gør andre det for jer"

Danske Boligadvokater: Forbrugerrådet Tænk forringer forbrugernes vilkår ved boligkøb

Brexitkaos, budgetkrise og handelskrig - hvad betyder det for dine aktier?