Coloplast og Mærsk topper liste over selskaber brugt til udbyttefusk
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau/Scanpix.
Virksomheder Af
Den danske statskasse er blevet lænset for flere milliarder i udbytteskandalen, og de udenlandske påståede svindlere har især været glade for Coloplast-aktien.

Selskabet, der bl.a. producerer stomiposer, topper listen over de børsnoterede danske selskaber, som fylder mest i de stævninger, Skat har indleveret i USA i udbyttesagen.

Ifølge stævningerne har de formodede svindlere hevet intet mindre end 576 mio. kr. ud af Skat på uberettigede udbytterefusioner omhandlende Coloplast-aktien.

På andenpladsen over deres danske yndlingsaktier finder vi A.P. Møller - Mærsk, som ifølge stævningen er blevet brugt til uberettiget at hive 365 mio. kr. ud af Skat.

TDC og Vestas også med 

I alt har Skat stævnet både privatpersoner, virksomheder og organisationer for 2,3 mia. kr. i denne omgang, men det beløb bliver sandsynligvis endnu større inden længe.

Samlet set vurderer Skat, at det kan løbe op i omkring 11 mia. kr.
På listen efter Coloplast og Mærsk finder vi bl.a. TDC, Vestas, Novo Nordisk, Danske Bank og Pandora, der alle er blevet brugt i til at få refunderes udbytteskat uberettiget. De dansker selskaber er uden skyld og har således ikke været vidende om misbruget.

Som Børsen skrev tilbage i 2015, er Parken Sport & Entertainment, der bl.a. står bag fodboldklubben FC København, også blandt de børsnoterede danske virksomheder, der er blevet misbrugt.

Parken adskiller sig dog ved, at selskabet slet ikke har udbetalt udbytte siden 2005.
Alligevel har nogen altså fået refusion for udbytteskat.

Udrensning i Skat 

"Skat må stå på mål for, hvordan pokker sådan noget kan lade sig gøre, for jeg ved ingenting om det," lød det dengang fra en kilde i toppen af Parken.

Hele sagen fik, da den brød ud, også konsekvenser i Skat.

Her blev en stribe chefer fjernet, og Bagmandspolitiet har beslaglagt - men ikke fået udbetalt - 2,7 mia. kr. i udlandet.

Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Sparekasse går på børsen: Svært at holde kursen oppe

Mens du sov: Seiers aktiesalg i Saxo Bank udløste honorarstrid med bestyrelsesdronning

Whistleblower: Ikke en øre fra lyssky Danske Bank-transaktioner bliver beslaglagt

Verden rundt: Sverige også involveret i Europas største svindelsag

Amy Zhuang: Nyt sammenstød mellem Kina og USA bekymrer markederne

Børsen mener: Løkkes tynde program giver formandsuro

Lottomillionær fuldender demokratisk storsejr i Californien

Bocian: Europas laveste inflation taler for lav rente

Milena Penkowa vil have sin doktorgrad igen