Airbnb-aftale giver Uber håb om dansk comeback
Foto: Scanpix
Virksomheder Af
Kørselstjenesten Uber har fået fornyet håb om at vende tilbage til Danmark efter sidste uges politiske aftale om dele- og platformsøkonomi, skriver Politiken onsdag.

Aftalen har fået ferieboligportalen Airbnb til at indvillige i at indberette oplysninger om udlejerne til de danske skattemyndigheder. Uber ser aftalen som et godt match til en ny tilgang, firmaet har til lande, den vil drive forretning i:

- I Danmark handler det især om at have styr på, at vi passer ind i den danske model og det danske skattesystem. Derfor er det rigtig godt, at der nu kommer en aftale om skattebetalingen for deleøkonomiske virksomheder, siger Kristian Agerbo, Ubers talsmand i Norden til Politiken.

Efter at have undersøgt 1195 chauffører oplyste Skat i sidste måned, at 99 procent af dem havde fejl i deres betalinger.

Netop skat er nøglen i den nye aftale til at løse de problemer, der omgiver vrimlen af nye tech-firmaer, påpeger Uber.

- Problemstillingen med skat har været deleøkonomiens akilleshæl. Der er regeringens initiativ for deleøkonomiske virksomheder et eksempel til efterfølgelse. Det skaber et incitament for, at både platformene og de individer, der benytter sig af dem, sørger for, at der bliver rapporteret til myndighederne. Vi kunne sagtens støtte, hvis man ville gå endnu længere og laver en decideret forpligtelse til at indberette til Skat, siger Kristian Agerbo til Politiken.


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


BRF hæver bidragssatser på flere lån: "Taberne er helt klart dem, som skal have F3-lån"

Aktietendens: Mærsk og Pandora stiger i let positivt aktiemarked

Helle Ib: Socialdemokratiet går hårdere tider i møde

Mulberry-aktie styrtdykker med fald på 17 pct

Novo har medvind med endnu et studie af diabetespille

Sagsøgt for udbyttesvindel: Jeg har aldrig talt med Shah

Bankerne tager en ekstra snak med tørke-pressede landmænd

Wall Street blander kortene - Facebook, Netflix og Google får nyt stempel

Niels Lunde: Held og lykke, Søren Bjerre-Nielsen