Lundbeck: Påbegynder studie af skizofreni- og Alzheimers-behandling
Foto: Torben Åndahl / Scanpix
Virksomheder Af
Medicinalkoncernen Lundbeck påbegynder fase 1-studie med en behandling, der skal lette symptomer, som patienter med skizofreni eller Alzheimers lider af.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Stoffet, Lu AF76432, virker ved at forbedre forringet kommunikation mellem celler i særlige dele af hjernen, der kan medføre symptomer som blandt andet nedsat koncentrationsevne og hukommelsestab.

"Vi er meget tilfredse med at kunne bringe endnu et af vores selvopfundne stoffer længere frem i udviklingen. Kognitive symptomer i forbindelse med skizofreni og Alzheimers sygdom har en stærkt negativ påvirkning af patienternes livskvalitet og evne til at fungere både i private og professionelle sammenhænge."

"Derfor er der et stort behov for bedre behandlinger af disse symptomer," siger koncerndirektør for forskning og udvikling hos Lundbeck Anders Gersel Pedersen i meddelelsen.

Fase 1-studier er første skridt på vejen for at få godkendt en behandling af et lægemiddel. Behandlingen skal igennem yderligere to faser.

I pressemeddelelsen fremgår det også, at Lundbeck forventer at påbegynde klinisk udvikling af yderligere et eller to egne stoffer i løbet af 2018.

/ritzau/FINANS


Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Guide: Fem eksperters bedste råd til en stærk privatøkonomi - og deres største bommerter

Guide: Fem eksperters bedste råd til en stærk privatøkonomi - og deres største bommerter

Det holder aktiechefen øje med mandag

Ugen der kommer: FED løfter sløret for næste års rentekurs i USA

Postkort fra Wall Street: Tævet gigant løftet af finansiel sølvpapirshat

Stig Rossens weekend er fuld af Fortnite og flødekartofler

Danmarks måske mest ukendte erhvervsnetværk: "Vi har alle haft en bjørneskindshue på - og det er altså noget særligt"

Dansk pensionsgigant oplever tysk shitstorm efter milliard-investering i Berlins arbejderkvarter

Arasjöns frosne vand blev isbryder mellem far og søn