Teknologi-selskaber satser på fremtiden: Investerer mere end andre
Foto: Pawel Kopczynski / Ritzau Scanpix
Virksomheder Af
De amerikanske teknologiselskaber, der i stor stil har brugt skattelettelser til at øge aktietilbagekøbene, har også valgt at investere mere i forretningen. Så selv om aktionærerne er blevet forkælet, satser sektoren tilsyneladende mere på fremtiden end selskaber i andre sektorer.

Det skriver Financial Times.

Ifølge investeringsbanken JPMorgan ventes amerikanske selskaber i 2018 at købe egne aktier tilbage for intet mindre end 800 mia. dollar, blandt andet fordi pengekasserne bugner efter præsident Donald Trumps skattereform. Og det har givet anledning til kritik, at så mange penge anvendes på kortsigtet kursoptimering, skriver avisen.

Men de mange regnskaber fra første kvartal viser samtidig, at især de store teknologivirksomheder investerer markant mere i deres forretninger end andre, og det går i mod fortællingen om, at sektorens kursfremgang sker på bekostningen af den fremtidige indtjening.

Eksempelvis viser regnskaberne fra både Alphabet, som ejer Google, og Facebook, at man brugte 23 pct. af omsætningen på investeringer i forretningen i det forgange kvartal, mens Apple, der står for verdens største aktietilbagekøbsprogram, sender 6 pct. af omsætningen tilbage i forretningen i form af kapitalinvesteringer. Apple vil år købe aktier tilbage for 100 mia. dollar.

Hos en anden investeringsbank, Goldman Sachs, har chefstrateg for amerikanske aktier David Kostin anslået, at de største amerikanske aktier vil bruge 1100 mia. dollar på investeringer og anvende 1200 mia. dollar på tilbagekøb og udbytter i år.

/ritzau/FINANS

Få de vigtigste perspektiver på samfundsøkonomien – direkte i din mailboks

Tal i sig selv betyder ikke noget, men sat ind i den rette kontekst kan det pludselig være et tal, der er vigtigt at forholde sig til. Hver tirsdag sender perspektivredaktør og cheføkonom Steen Bocian nye perspektiver videre til Børsens læsere i sit nyhedsbrev. Skriv dig op til nyhedsbrevet i boksen herunder.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Recessionsfrygten stiger til det højeste niveau siden finanskrisen

Karen Frøsig har indtil videre vundet en dramatisk magtkamp med sin egen formand og næstformand

Kommunerne har indkasseret tæt på en milliard på parkeringsbøder og billetter: Her er top 15 over de kommuner der tjener mest på parkering

Chefstrategen: Recession lurer om hjørnet - hiv aktiegevinsterne hjem

Trump raser mod Fed: Intet mod, ingen fornuft, ingen vision

Investor live: Usikker reaktion på amerikansk rentesænkning

Niels Lunde: Sydbanks kortfattede forklaring gør formentlig kun aktionærerne endnu mere nervøse

Apple vs Vestager: Vigtig styrkeprøve om 13 mia euro