Pandora skuffer i nyt regnskab - Kina under pres
Pandora skuffer i nyt regnskab på flere nøgletal
Foto: Nils Meilvang/Scanpix
Virksomheder Af
Det er et langt fra skinnende regnskab, den danske smykkegigant Pandora leverede her til morgen. 

På de vigtigste nøgletal lander regnskabet under analytikernes forventninger. 

Hvor analytikerne havde forventet en fremgang på 0,7 pct. i omsætningen, falder den i stedet med 1 pct. fra 5159 mio. kr. til 5115 mio. kr. 

Til sammenligning steg Pandoras omsætning 9 pct. i første kvartal 2017 og det er første gang siden 2012 at Pandora går tilbage på omsætning i et kvartal, når man sammenligner med samme kvartal året før.  

"Som ventet har omsætningsvæksten i starten af året været moderat, og vi forventer en gradvis forbedring igennem året i takt med, at vi lancerer flere produkter," lyder det fra Pandoras topchef, Anders Colding Friis.

Senioranalytiker i Sydbank, Søren Løntoft Hansen, er ikke overrasket over regnskabet: 

"Det var på forhånd meldt ud, at de ville falde. På toplinjen er den negative udvikling drevet af valutaudviklingen, og det samme gælder bundlinjen. Så har de øget omkostningerne og er negativt påvirket af engangsudgifter, og hvis man korrigerer for det, så ser det mere fornuftigt ud". 

Pres på Kina

Nedgangen skyldes blandt andet at salget i Asien og stillehavsområdet, primært drevet af Kina, ligger lavere end forventet. Omsætningen falder her fra 1268 mio. kr. til 1159 mio. kr.

Pandora skriver i deres regnskab:

- Asien og stillehavsområdet oplevede en nedgang i væksten drevet af Kina. En forretningsplan bliver i øjeblikket implementeret for at styrke forretningen i Kina.

Fald på bundlinjen

På bundlinjen var der også skuffelse at hente. Her endte det samlede resultat på et overskud på 1159 mio. kr. efter skat, hvor analytikerne havde forventet et overskud på 1232 mio. kr.

Til sammenligning lød nettooverskuddet på 1361 mio. kr. i første kvartal sidste år. 

Pandora fastholder dog forventningerne til året, der lyder på en vækst på 7-10 pct. i lokal valuta. 

Få pladser tilbage: Børsen inviterer dig med bag om skandalen om landets største skatterøveri

Efter fem uger som skatteminister stod det klart, at Skat var blevet snydt for hele 12,3 mia. kr. Du har nu en unik mulighed for at komme helt tæt på skandalen om udbyttesagen, når tidl. skatteminister Karsten Lauritzen og journalisterne Thomas G. Svaneborg og Niels Fastrup giver dig et indblik i hele sagens forløb og konsekvenser.

Det er 3. oktober kl. 17:00, og Børsen-abonnenter deltager uden betaling. Tilmeld dig til her.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Nye butikker presser Søstrene Grenes overskud: "Vi regnede med at gøre det bedre så vi står ikke med armene over hovedet"

Analytiker: Store investorer holder øje med Sydbank

Søstrene Grene dropper plan om 500 butikker

Konkurrencestyrelsen advarer tolke mod kartel: "Det er jo et trusselsbrev"

Niels Lunde: Selv en unicorn kan tvivle på sig selv

Medie: Sydbank og Spar Nord har drøftet fusionsplaner

Regeringen frygter: Små virksomheder er ikke brexit-parate

Apples brand falmer i Kina på grund af handelskrigen

51-årig headhunter vendte tilbage til skolebænken: "Jeg var et sted i min karriere hvor tiden føltes rigtig"