Anders Holch i ny investering: Nyt selskab skal lave bio-tekstiler
Foto: Arkivfoto: H. C. Jacobsen
Virksomheder Af
Danmarks rigeste mand, Anders Holch Povlsen, der ejer Bestseller, går nu ind i biotek-verdenen.

I et parnerskab med aarhusianske Pond skal der udvikles biologisk nedbrydelige tekstiler, som kan erstatte gængse olie-baserede materialer til brug i bl. a. tøjindustrien.

Investeringen er lavet via Holch Povlsens selskab Brightfolk, som nu ejer et sted mellem en tredjedel og halvdelen af det nye selskab Pond Textile A/S.

Direktør Lise Kaae, der i Heartland-koncernen er ansvarlig for Bestseller-ejerens investeringerudenfor Bestseller, håber, at det nye partnerskab med Pond kan komme til at gøre en stor forskel, når det gælder bæredygtige materialer.

"Vi håber, at dette samarbejde kan hjælpe til med at realisere Ponds vision om bæredygtige materialeløsninger. Løsninger, som vi håber på sigt at kunne udbrede til andre af vores forretningsområder i Heartland, herunder selvfølgelig særligt Bestseller," siger Lise Kaae.

Men potentialet rækker også ind i bil-, fly-, møbel- og plasticemballageindustrien.

"Inden for kort tid planlægger vi at starte det første udviklingsarbejde op lokalt i Aarhus-området.
Partnerskabet med Heartland gør det muligt for os hurtigt at ekspandere og udvikle vores
forretning, og vi ser det som et første skridt mod et biobaseret materialesamfund," siger direktør og medstifter af Pond Thomas Brorsen Pedersen.

Han vil ikke ind på hvor mange penge, han nu i Pond Textile har til rådighed til sit udviklingsarbejde eller sige noget om størrelsen på indskuddet fra Anders Holch Povlsen.

Pond har fået en række priser for, senest Busines Region Aarhus' Iværksætterpris.



NY PODCAST Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. På fem minutter gør vi dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Find podcasten på din foretrukne podcastafspiller.

Abonnér:
   

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


ATP langer ud efter C25-direktørers lønfest: Bestyrelser skal have modet til at stoppe stigende lønninger

Investor Live: Styrer mod rød åbning båret af recessions-frygt

Afskaffelse af enkroneselskaber gør Danmark til EU's næstdyreste land at stifte selskab i

Seniorstrateg efter store aktiefald: Vær forsigtig - det her er et klassisk risk-off

Internationale avisuddrag: Volvo advarer mod selvkørende biler, Apple står foran stort strategiskifte, Uber tæt på kæmpe opkøb

Morgenbriefing: ATP kræver bremse på direktørlønninger, dyk til asiatiske aktier

Theresa May tøver med afgørende afstemning

Bocian: Spænd sikkerhedsbæltet, ny boligskat er på vej

Aktier: Frygten for økonomien er trukket med over Stillehavet