Efter choktab: Kapitalfond fyrer ledelsen i Gram Equipment
Lasse Viegand Hansen og resten af ledelsen i Gram Equipment er fyret efter kapitalfonden FSN fik et chokerende tab få måneder efter opkøbet af Gram
Foto: Arkivfoto: Michael Drost-Hansen
Virksomheder Af
Efter et choktab i 2017 ryddes der nu voldsomt ud i toppen i af en af landets traditionsrige smedier, den 116 år gamle Gram Equipment.

Det betyder, at adm. direktør Lasse Viegand Hansen, finansdirektør Jens Andresen og operationel direktør Robert Rennie er fortid i selskabet.

Gram er en førende leverandør af udstyr til isproduktion, der i december blev solgt til kapitalfonden FSN fra en anden kapitalfond, Procuritas.

FSN begrunder skiftet i toppen med, at man i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten for 2017 afdækker revisionen, at økonomien i selskabet i 2017 er anderledes end forventet.

"Det foreløbige regnskab for 2017 viser et tab, hvor FSN havde forventet et betydeligt overskud. Tilpasningen af ledelsen er en konsekvens heraf," skriver FSN i en pressemeddelelse.

Op til salget til FSN var forventningen, at Gram ville omsætte for 800 mio. kr. med et betydeligt overskud, der altså endte med at blive til et uventet tab.

Det er i skrivende stund uklart, hvor stot tabet i Gram Equipment er.

"Vi implementerer nu de nødvendige operationelle forbedringer med fokus på klassiske dyder dvs. tingene skal leveres i rette kvalitet, i rette tid og lønsomt," det fra Thomas Broe-Andersen, partner i FSN Capital

Tirsdag morgen er Grams 350 medarbejdere blevet orienteret om den nye ledelse, der vil bestå af Hans Viggard som operationel direktør, Tom Wrensted som finansdirektør og Anders Wilhjelm som bestyrelsesformand.

Kunder kendte til problemer


Allerede få dage efter salget til FSN i december begyndte kunder at undre sig over salget, fordi samtidig med at ejer og ledelse i Gram Equipment lagde sidste hånd på et salg til kapitalfonden FSN Capital, led iskometen under et presset likviditetsberedskab. Det fremgår af en mail, Gram sendte til en leverandør samme dag som salget til FSN gik gennem:

"Jeg må beklage den manglende betaling. Vores virksomhed har problemer med likviditeten, så det er derfor, det ikke er blevet betalt. Det er forståeligt, at I lukker for leveringer, for vi ved ikke, hvornår vi får flere penge," løs det i mailen, som Børsen fik indsigt i.

Mailen var et svar på en rykker fra leverandøren til Gram.

Likviditet er i praksis en husholdningskasse, som dækker daglige regninger.

Dengang begrundede den nu fyrede direktør Lasse Viegand Hansen presset på likviditeten som et resultat af en voldsom vækst. 

Også den sælgende part, kapitalfonden Procuritas holdt fast i, at Gram Equipment var sund og profitabel.

"FSN køber selskabet for at fortsætte den profitable vækst, som er sket i de år, hvor Procuritas har været ejer," sagde partner i Procuritas, Tomas Thorén.

Det er i skrivende stund uklart, om der vil følge et retsligt efterspil i forhold til den tidligere ledelse eller Procuritas, der solgte Gram til FSN i december.


- Opdateres





Er du privatinvestor, og søger du ny viden om aktiemarkedet? Børsen lancerer nu Facebook-gruppen Børsens Aktienetværk, hvor vi forsøger at skabe et unikt rum for seriøs aktiedebat. Lyder det interessant? Bliv medlem af gruppen her:




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Fyret som bankdirektør under finanskrisen: "Jeg har endnu ikke haft en dårlig dag"

Amerikanske aktier i nyt rekordridt fredag

EU-præsident tror stadig på kompromis om brexit

Advarsel fra finanshus: Handelskrig mellem USA og Kina kan ende i økonomisk koldkrig

Danske Bank kan tilbagekalde bonusser: Thomas Borgen fik 4,7 mio fra 2009 til 2015

Fredagens aktier: Vestas og Ambu i store stigninger - Danske Bank i markant dyk

May banker pundet ned med afvisning af EU's tilbud: "Det vil være en dårlig aftale"

Danske Bank sendt til bunds - mens Ambu strøg i vejret

Lars Seier om dødt Formel 1-projekt: "Det er uforskammet og flabet over for os, for at sige det, som det er"