Ny teknik gør det muligt at bygge 100 m høje træhuse i Danmark
Østrigsk træbyggeri får fodfæste i Danmark.
Foto: PR-foto
Virksomheder Af
Østrigsk teknik inden for træbyggeri kommer nu til Danmark via en franchiseaftale mellem J. Jensen koncernen og den østrigske specialist Cree GmbH.

Der bruges bl.a. en patenteret træ-beton hybrid, der gør det teknisk muligt at bygge i op til 100 meters højde. Dermed ikke sagt, at byggereglerne kan følge med, men de første danske træprojekter er allerede klar.

I Danmark skal er selskabet Cree Danmark blevet oprettet - det ejes af Wood Building Systems under J. Jensen. Sidstnævnte er storaktionær i Adserballe & Knudsen.

Cree-systemet er designet til at sikre effektivt byggeri i sammenhæng med en høj grad af bæredygtighed og genanvendelse.

"Aftalen med Cree giver os fuld know how og deres facilitering af processer samt adgang til deres byggesystem, som de har patent på. Vi får opskrifterne på at bygge elementerne," siger Frederik Spanning, der er direktør i Cree Danmark.

Elementerne skal procuceres så tæt på byggepladserne som muligt, og det vil involvere danske leverandører.

Første projekter på plads

Hos Cree Danmark har man allerede de første projekter på plads. Det første projekt bliver i centrum af København, hvor der skal bygges studieboliger med i alt 24 lejligheder fordelt på seks etager med dertil hørende tagterrasse og café.

Desuden har Cree Danmark planer om at bygge et 2700 kvm erhvervskvarter og boligkompleks nord for København.

Frederik Spanning tror på en gylden fremtid for træbyggeri ud fra bæredygtighedsbetragtninger og ud fra en forventning om store effektiviseringsgevinster.

"Der kan produceres med meget små tolerancer i træ, og det baner vej for meget mere præfabrikata end vi før har set. Vi tror, at dette er meget konkurrencedygtigt. Når det kommer til priser kan vi bygge billigere end traditionelt byggeri," siger han.

Om bæredygtighed siger han:

"Bygningerne kan skilles ad, og kan fungere som materialebanker, der kan bruges igen om forhåbentlig mange år. F.eks. beton er man nødt til at nedbryde eller knuse, før det kan genanvendes."

Timingen i forhold til entreen på det danske marked er efter hans vurdering helt rigtig - ikke alene for at skabe billige boliger til mennesker med almindelige indkomster, men også i forhold til hele spørgsmålet om begrænsning af CO2-udledning.




"Hvis vi ikke har bygget flere hundrede tusinde kvadratmeter træbygninger inden jeg går på pension, så har vi ikke gjort vores arbejde godt nok,"




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Splittelse hos Demokraterne efter Muellers Trump-rapport: Præsidentkandidat kræver rigsretssag

Den dag Peter Engberg blev topchef i Nykredit, meddelte han bestyrelsen, at han ville stoppe, når han fyldte 60

Børn er beviset på kærlighed: Hvad bliver der af kærligheden, hvis børnene pludselig ikke er der længere?

God weekend med Adam Aamann

Tag på luksuriøse togture

Kronik: Jeg gik ind i politik for at føre ny energi til Europa!

Macron inviterer til sjældent pressemøde efter aflyst tale

Brødre bag Netflix-hitserien Stranger Things skal for retten for plagiat