Virksomheder Af
Flere danske pensionskasser har allieret sig med den australske investeringsbank Macquarie i deres potentielle opkøb af TDC. Investeringsbanken er tidligere blevet kritiseret for at flytte overskud til lande med meget lav skat.

Adspurgt til kritikken svarer banken Ritzau i en mail:

"Vi overholder al eksisterende lovgivning angående beskatning, uanset hvor i verden vi investerer," skriver Arthur Rakowski, der er viceformand i Macquaries afdeling for infrastruktur og fysiske aktiver.

Kritikken går blandt andet på bankens tid som ejer af Københavns Lufthavne. Her lånte banken penge til lufthavnen til en høj rente. Dermed kunne der trækkes penge ud af lufthavnen, der ikke skulle beskattes som et overskud.

Den praksis har blandt andet vakt interesse hos de danske skattemyndigheder, der har rejst krav på omkring 703 millioner kroner til Macquarie og den pensionsfond, der sammen med investeringsbanken havde et ejerskab i Københavns Lufthavn.

Ingen ændringer i TDCs skattebetaling


Adspurgt om danske skatteydere kan være sikre på, at profit generet i Danmark bliver beskattet i Danmark, svarer Arthur Rakowski:

"TDC er den ottende største skattebetaler i Danmark med betalinger på 608 millioner kroner i selskabsskat og 2,6 milliarder kroner i moms i 2016. Der er ingen forventninger om ændringer i den mængde skat, som TDC betaler, som følge af vores erhvervelse."

Arthur Rakowski skriver intet om, hvordan Macquaries egne selskabskonstruktioner vil agere. Han gentager dog løftet om, at TDC's indbetalinger til skattevæsnet ikke vil ændre sig:

"Som noteret er der ingen forventning om en reduktion af den skat, som TDC betaler til skattevæsnet, som følge af erhvervelsen eller finansieringen af erhvervelsen."

Macquarie er gået sammen med de danske pensionskasser PKA, PFA og ATP i et konsortium for at købe TDC-aktier.

ATP ønsker ikke at forholde sig til kritikken af Macquarie, mens PTA og PKA henviser til egne retningslinjer for etisk skattebetaling.

/ritzau/


Har du brug for ny inspiration efter sommerferien? I Børsen Executive Club møder du topchefer fra ind- og udland. Klik her, og læs mere.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Kvindelige britiske topledere tjener i gennemsnit knap 25 mio kr mindre end mænd

Den hidtil mest brugbare brintbil overbeviser

Mercedes CLS overbeviser, men hvad tager du: Diesel eller benzin?

Iran: Intet Opec-medlem bør få lov til at overtage vores olieeksport

New Zealand klar med nyt adrenalin-kick til turisterne

Volkswagen-boss kendte til snydesoftware måneder inden dieselskandale

Postkort fra Wallstreet: Hvorfor se på Tyrkiet, når vi har Walmart?

"Indretningen er et sammensurium af alt muligt"

Rådgiver for Det Hvide Hus i vidtgående samarbejde med Mueller-efterforskning